Android L – første test
Android L i TVet
Android TV bygger på næste version af Android, Android L, men er helt indrettet efter at give en god brugeroplevelse på omtrent tre meters afstand.
Hele brugerfladen lægges oven på det, der vises, så du ikke føler dig nødsaget til at hoppe ind og ud af forskellige apps hele tiden. Øverst oppe på hjemskærmen finder du linjen med materiale anbefalet til dig.
Appene hentes selvfølgelig fra Play Store, hvor du kun tilbydes de apps, der er tilpasset den nye brugerflade. Butikken vil også være tilgængelig til efteråret, når hele platformen kommer.
Udover at installere apps, vil spil være en stor del af Android TV. Blandt andet vil den forbedrede understøttelse af Google Play Games være med sammen med understøttelse af rigtig spilkontroller.
Alle enheder med Android TV vil også have Google Cast indbygget, det vil sige teknikken bag Chromecast.
For at styre Android TV skal du bruge et styrekors og en knap. Det kan manifesteres som en spilkontrol, en almindelig fjernkontrol eller som en app i enten din telefon, tablet eller Android Wear-ur.
Naturligvis er søgning og stemmestyring også en vigtig del, og hvis du for eksempel søger på Game of Thrones, får du afsnit frem fra alle tjenester, der tilbyder serien.