android 9.0 pie

Android 9.0 Pie sluger batteriet hos visse brugere

Det er jo egentlig meningen, at opdateringer af softwaren i vores telefoner skal forbedre batteritiden, eller i det mindste ikke gøre den dårligere. Desværre er der en del Android-brugere, der har oplevet netop det, at batteritiden er blevet dårligere, efter de opdaterede til Android 9.0 Pie.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Forringet batteriet efter opdatering til Android 9.0 Pie

Batteriet tømmes helt enkelt for batteri langt hurtigere end tidligere. På blandt andet Reddit har man spurgt brugerne om dette og fundet frem til, at en del Android-brugere oplever problemerne. Det lader dog til mest at ramme ældre telefoner.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Først troede man, at det skyldtes en ny funktion med navnet Adaptive Battery. Den er en del af Android Pie og skal automatisk tilpasse sig til dine vaner, så batteriet kan holde så længe som muligt. Flere af de ramte brugere slog funktionen fra, men oplevede ingen forbedring af batteritiden, så man udelukkede, at det var den funktion, der drænede batterierne for strøm.

Alle de ramte telefoner har downloadet Android 9.0 Pie, og brugerne oplever, at batteriet tømmes for 10 eller 20 procent på blot en time, mens telefonen bare ligger standby. Et enkelt tilfælde, hvor telefonen simpelthen døde, er også forekommet. Der er også risiko for, at batteriet tømmes på mange procent uden nogen åbenlys grund og på kort tid. Det gør det umuligt for systemet at forudsige, hvor mange timers batteri, man har tilbage, og man risikerer, at telefonen lukker ned helt pludseligt.

Se også: Priser på Android mobiler

 

Kan skyldes apps der er konstrueret til ældre versioner af Android

Mange af de ramte brugere fortæller at medie-apps som YouTube og Spotify er med til at drænet batteriet. VentureBeat peger her på, at problemet kan skyldes apps, der er konstrueret til ældre OS-versioner. De har ikke mange af de nyere Android-restriktioner så som grænser for baggrundsbrug og lignende, og det kan være en medvirkende årsag.

Dette har Google heldigvis ændret på fra og med 1. november.

VentureBeat har en anbefaling, hvis du er en af dem, der er ramt af dette problem. Det lyder på at begrænse forbruget af medie-apps i løbet af dagen og slå batterisparefunktionen til på telefonen. Slå funktioner, der automatisk tilpasser lyset på skærmen, fra, det kan også hjælpe. Er der ikke noget af dette, der har en effekt, kan du prøve at gendanne telefonen. Forhåbentlig løser Google problemet med en opdatering inden længe, men det er ikke noget, de har meldt ud endnu.

Se også: Nyheder om Android 9.0 Pie