Brevkasse: Jeg kan ikke bruge Android Messages efter jeg skiftede mobil

En læser har bøvl med Android Messages efter skifte til ny mobil. Se her, hvordan du kan fortsætte med at bruge Android Messages, når du skifter mobil.

Brevkasse: Jeg kan ikke bruge Android Messages efter jeg skiftede mobil

Det er efterhånden blevet let at skifte mobil – også selvom det er fra et brand til et andet eller fra Android til iOS – men der kan stadig opstå lidt bøvl med nogle tjenester. Således driller Android Messages for eksempel en læser, efter han skiftede mobil. Se her, hvordan du let kan fortsætte med at bruge Android Messages, selvom du skifter mobil.

 

Hvordan bruger jeg igen Android Messages efter jeg skiftede mobil?

Spørgsmål

Hej Mobil,

jeg har et spørgsmål til Android Messages. Jeg har fået en ny mobil Sony Xperia XZ3 efter at have haft Samsung Galaxy S6. Jeg har brugt Android Messages i et par måneder og det virker godt at kunne skrive og modtage sms’er på computeren, men nu kan jeg ikke komme til at skrive igen efter mit mobilskifte. Jeg får at vide at min mobil ikke er online. Kan I hjælpe mig med at komme i gang igen?

På forhånd tak.

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner

 

Svar

Ja, det er faktisk enkelt nok. Du åbner Android Messages på computeren. Øverst til venstre står der Beskeder og til højre for Beskeder trykker du på Indstillinger-ikonet (de tre prikker oven på hinanden). Så vælger du Log ud, hvor efter du kommer ind på startsiden for Beskeder på nettet – her skulle du så gerne se en kode, der skal scannes med din nye mobil.

Åbn herefter Beskeder på din mobil. Du skal sikre dig, at det er Android-appen Beskeder og ikke mobilproducentens egen besked-app eller en besked-app fra en tredjepart. Scan så koden på computeren og du er i gang igen. Dine gamle sms’er skulle også meget gerne være tilgængelige igen.

Læs også guide til, hvordan du kommer i gang med Android Messages på computeren.

Steen Jørgensen, mobilekspert, mobil.nu

 

Spørgsmål: Skriv til Mobils brevkasse

Du kan skrive til os på info@mobilaps.dk – vi skal gøre vores bedste for at besvare dit spørgsmål bedst muligt. Bliver dit spørgsmål bragt her, lover vi fuld anonymitet. Du kan læse andre spørgsmål og svar i Mobils brevkasse.

Se også: Find test af smartphones