Google blåstempler Xiaomi – skal lave den næste Android One

Kinesiske Xiaomi skal lave den næste Android One for Google, hvilket må ses som en blåstempling af den på vores kanter helt ukendte mobilproducent.

Google blåstempler Xiaomi – skal lave den næste Android One

Kinesiske Xiaomi skal angiveligt stå for udviklingen af den næste Android One-mobil. Det er med til at understrege, at selskabet har opnået en vis anerkendelse og det er svært ikke at se det som andet end en blåstempling af selskabet fra Googles side.

Se også: Billige Android mobiler

Xiaomi skal lave næste Android One

Xiaomi er blandt verdens største mobilproducenter, men er ukendte i Danmark og Europa i det hele taget. De er kendte for at lave high end telefoner til lave priser, men når vi hører om dem, sker det mest i forbindelse med, at de har solgt 300.000 modeller på 5 minutter til et særligt lynudsalg på nettet.

Xiaomi skulle have planer om at benytte designet fra den 5,5 tommer store Mi 5X, men i en billigere udgave. Nu er Android One jo ikke det samme som Pixel-telefonerne rent prestigemæssigt, men det er som sagt lidt af en fjer i hatten, at de får lov til at lave en One-mobil for Google.

Se også: Test af billige Android mobiler

Android One til til udviklingslande

One-serien er forbeholdt udviklingslandene og særligt lande i Asien. De er kendte for at lave billige men gode telefoner lavet i gode byggematerialer og god batteritid. Det bliver derfor interessant at se, hvor god den næste Android One mobil bliver. Serien er som sagt forbeholdt udviklingslande og koster derfor ikke så meget og hidtil har man også kunnet se det på kvaliteten og brugeroplevelsen.

Der kan være mulighed for, at Google kommer med Android One-mobiler i USA, men der er ikke noget omkring en europæisk lancering. Prisen for denne US-version skulle få en pris mellem 200-300 dollars, eller mellem 1.200-1.800 kroner.

Se også: Nyheder om Android One

Sidste opdatering af historien

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. katrine fandt det relevant at følge op på temaet. 6/7/2017 kørte vi artiklen Xiaomi og Nokia indgår aftale om samarbejde og patenterKlik her og læs artiklen.. Se også seneste nyt om tematikken her..