Xiaomi og Nokia indgår aftale om samarbejde og patenter
Xiaomi og Nokia har netop meldt ud, at de har underskrevet en forretningsaftale om samarbejde, samt en aftale om patenter, der skal løbe over flere år. Sidstnævnte inkluderer licens til hvert selskabs cellulære essentielle standard patenter. Med i aftalen indgår også patentaktiver til Xiaomi fra Nokia.
Administrerende direktør for Nokia, Rajeev Suri, siger om aftalen: ”Xiaomi er en af verdens førende smartphoneproducenter, og vi er glade for at have indgået en aftale med dem. Udover at byde et så prominent globalt teknologiselskab velkommen i vores familie af patentlicenser, ser vi også frem imod at samarbejde på en række strategiske projekter.”
Se også: Guide til Internet of Things
Aftale indebærer også IoT, AR og VR
Aftalen betyder, at Nokia vil levere netværksudstyr, der er designet til den høje kapacitet og de lave strømkrav, der forventes af de store netudbydere og datacenteroperatører. De to selskaber vil også samarbejde om optiske transportløsninger til at forbinde datacentre, IP Routing baseret på Nokias nye FP4-netværk processor samt en strukturløsning for datacentre.
Med i aftalen er også at de to skal udforske muligheder for videre samarbejde inden for eksempelvis Internet of Things, AR, VR og AI.
Se også: Sammenlign priser på Nokia mobiler
Xiaomi begejstrede for aftale med Nokia
Xiaomi er en ledende aktør på smartphone siden og sælger deres telefoner i mere end 30 lande. Deres telefoner er kendt for innovativ teknologi og lave priser. Selskabet er også involveret i produktionen er produkter indefor Internet of Things. Deres Mi Ecosystem IoT-platform findes i mere end 60 millioner opkoblede enheder med over 8 millioner enheder, der er forbundet dagligt på platformen.
Om aftalen siger Xiaomis administrerende direktør Lei Jun: ”Som et selskab, der ønsker at levere flere interessante innovationer til verden, er vi begejstrerede for muligheden for at arbejde tættere sammen med Nokia i fremtiden. Xiaomi vil opbygge vedvarende partnerskaber med globale ledere inden for teknologi. Samarbejdet med Nokia vil gøre det muligt for os at være med i deres lederskab, når det handler om at bygge store og højt præsterende netværk, samt deres formidable styrke inden for software og tjenester, da vi ønsker at skabe flere fremragende produkter og tjenester, der giver vores Mi-fans verden over den bedste brugeroplevelse”.
Se også: Nyheder om telebranchen
Se specifikationer og priser på Xiaomi 12
Efterfølgende nyt om temaet
Fortællingen slutter ikke her. Steen Jørgensen gik videre med sagen. Allerede d. 3/6/2016 gik redaktionen videre med en artikel med temaet Kinesiske Xiaomi køber Microsoft patenter og indleder tættere samarbejde med Microsoft – Du kan læse det videre forløb her. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..