chromecast 4k ultra pris

Google vil blokere autoafspillede videoer med lyd i Chrome

Allerede sidste år annoncerede Google, at Chrome ville begynde at blokere videoer, der automatisk går i gang med at spille. De videoer kan jo være enormt irriterende, hvis du har gang i flere browservinduer, og der lige pludselig brager en fanfare af energisk musik ud af dine højtalere.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Nu er der mere godt nyt på vej, Google vil nemlig nu også blokere autoafspillende videoer med lyd.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Google vil stoppe autoafspillede videoer med lyd

Det er 9to5Google, der først kom med historien og fortæller, at Google har tilføjet andre kriterier for, om en video af afspille automatisk. Et af kriterierne er, at videoen skal være sat på lydløs eller slet ikke indeholde lyd. Videoen kan altså spille i baggrunden, men du slipper for lydchokket, når den går i gang. Det gør dem jo langt mindre irriterende.

Forhåbentlig betyder det, at vi i fremtiden kan slippe for et hjertetilfælde, når vi går ind på en hjemmeside, og lyden pludselig drøner ud i ansigtet på os. Særlig ubehageligt kan det jo være, hvis du sidder med høretelefoner på.

Andre nye regler

Der er også andre nye kriterier, blandt andet at man som bruger tidligere har klikket på siden under browsningen, eller at man ofte har afspillet medieindhold på siden baseret på Media Engagement-indekset, som hvis du ofte er på Youtube.

De nye ændringer er ikke rullet ud endnu, men er en del af Chrome 66. Så er du ikke med i betatestene, må du vente lidt endnu på at få de nye funktioner og fred i ørerne.