Læk: Android 5.0 til Nexus 7 tilgængelig
Kilden påstår, at det er den endelige version af Android 5.0 Lollipop til Nexus 7, der er dukket op og eftersom download-sitet er Googles egen, som endnu ikke har fjernet det, kan det meget vel stemme.
Ulempen er, at det drejer sig om 2012 udgaven af Nexus 7 i Wi-Fi-versionen, så brugere af 3G-modellen eller ejere af varianten af Nexus 7 fra sidste år, bør ikke installere filen i håb om at få Android-opdateringen tidligere, da det kan resultere i, at enheden ikke fungerer som den skal.
Googles officielle Android 5.0 Lollipop opdateringer til Nexus-modellerne ventes at komme inden for nogle få uger, så det her er kun for de allermest ivrige.
Desværre har vi ingen Nexus 7-model liggende, som vi kan teste på selv, men har du og har du mod på at teste selv, så følg linket her.