Ny Nexus-telefon dukker op i benchmarktest
Motorola Nexus 6:
Beskeden om Nexus-seriens fremtid er noget tvetydige.
I begyndelsen af året meddelte Google, at der ikke ville blive lavet nye Nexus-enheder, men tidligere i sommer fortalte de tværtimod, at Nexus-serien skal leve videre.
Nu lader det til, at næste enhed i serien, hvor Google tidligere har samarbejdet med LG, Asus og Samsung, bliver lavet under Motorola-fanen.
Rygterne om en kommende Nexus-enhed fra tidligere Google-ejede (og snart Lenovo-ejede – handlen er stadig i gang og er godkendt på EU-niveau, men venter på endelig godkendelse fra de amerikanske konkurrencemyndigheder) Motorola har cirkuleret, siden Google på deres udviklerkonference tidligere i sommer fortalte, at de fortsætter arbejdet med Nexux-serien.
Ifølge Android Polices rapport dengang skal næste enhed gå underkodenavnet Shamu og siges blandt andet at være udrustet med en 5,9 tommer skærm, fingeraftrykslæser samt den kommende Android-udgave L.
At telefonen er virkelighed, tyder nu nye oplysninger fra benchmark-tjenesten GFXBench. Der er en del testresultater blevet offentliggjort fra det, der påstås at være en test med den kommende telefon.
Motorola Nexus 6: Stærk som de andre topmodeller
Ydeevnemæssigt ligger telefonen på linje med nuværende topmodeller på Android-markedet som HTC One M8, Sony Xperia Z2 og Samsung Galaxy S5.
At dømme ud fra ydeevnen, lader det til, at telefonen vil være udrustet med en skærm i fuld HD-opløsning, samt en Snapdragon 801-systemchip, hævder Techstatic, der har sammenlignet de opmålte resultater for enheden og flere andre topmodeller på markedet.
Hollandske Techstatic har sammenlignet benchmark-resultaterne for Nexus 6 med nuværende topmodeller på Android-markedet.
LG stod bag den seneste og roste Nexus 5.