Huawei Nexus 6P – et muskelbundt af en Android mobil

Huawei spiller med musklerne med deres nye Nexus 6P - stor 2K skærm, kraftfuld motor og batteri og hotte kamerafunktioner.

Huawei Nexus 6P – et muskelbundt af en Android mobil

Huawei Nexus 6P kan meget vel ende med at blive årets mobil – der er ganske enkelt tale om et sandt festfyrværkeri af en mobil til en forholdsvis skarp pris.

Rygterne, der løb i forvejen om Nexus 6P, indikerede, at vi havde noget spændende i vente og de fleste forventninger blev opfyldt, når man løber specifikationerne igennem.

4G mobil

Nexus 6P er naturligvis en 4G-mobil og den har 4G med 300 Mbit/s. Det er muligvis ikke den hurtigst tilgængelige 4G-teknik i en mobil i dag, det er 450 Mbit/s, men det er stadig længe fint – også om et par år.

 

Flot skærm

Skærmen er 5,7 tommer stor, så det siger sig selv, at selve mobilen også er ganske stor. Der er tale om en skærm med 2K-opløsning, der er beskyttet med Corning Gorilla Glass 4. Skærmen er en AMOLED-skærm og har en pixel-tæthed på 518 pixel, hvilket vil gøre den utrolig skarp.

Selve telefonen måler 159,3 x 77,8 x 7,3 millimeter og vejer 178 gram. Mål og vægt er stort set identiske med dem, vi finder på iPhone 6S Plus, men skærmen er så lidt større på Nexus 6P – iPhone 6S Plus har skærm på 5,5 tommer.

Nexus 6P er skåret ud i ét stykke metal.

 

Fingeraftryksscanner på bagsiden

Der sidder i øvrigt også en fingeraftryksscanner på Nexus 6P – den sidder bag på.

Den kan primært bruges til at låse telefonen op med, i hvert fald på vores breddegrader, men i USA, hvor Google Pay netop er lanceret, kan den også bruges til at gennemføre en betaling med.

 

Se også: Mobilabonnementer til familier

 

Kamera med laser autofokus

Kameraet er på 12 megapixel og det er udstyret med laser autofokus. Det skulle gøre, at den hurtigere kan fokusere på billedet og dermed tage skarpere billeder.

Nexus 6P har også dual-LED fotolampe, hvilke skulle sikre mere farverigtige billeder.

Video kan optages i 4K-kvalitet. På fronten sidder et 8-megapixelkamera.

Se også: De bedste kameramobiler

Nexus 6P med Android 6.0

Nexus 6P kører med Android 6.0 – den nyeste version af Android og med en otte kernet processor og 3 GB RAM, så bør man suse rundt i brugerfladen og kunne køre en masse apps på én gang uden at opleve hakken og sprutten i brugerfladen.

 

Stereo-højtalere på fronten

Nu vi taler om fronten, så sidder der også stereo-højtalere på fronten, hvilket er godt. Lyden bliver altså bedre af komme hen mod en i stedet for at blive sendt væk fra en som det er tilfældet, hvis højtalere sidder på siden eller bag på telefonen.

Der er ikke plads til hukommelseskort i Nexus 6P, men den starter trods alt ved 32 GB. Den findes også i versioner med 64 og 128 GB.

 

Og de sidste specs for Nexus 6P

Af andre specifikationer, der er værd at nævne, er Bluetooth 4.2, NFC, USB Type-C og så et batteri på 3.450 mAh. Batteriet sidder fast i telefonen og man kan ikke bare lige selv skifte det ud i et snuptag.

Pris for Nexus 6P

Nexus 6P har ikke den laveste pris, men i forhold til, hvad den er udstyret med af funktioner, så er prisen forholdsvis skarp.

Versionen med 32GB  står i 4.999 kroner, versionen med 64 GB står i 5.499 kroner, mens man må slippe 5.999 kroner for at få 128 GB.

Nexus 6P sættes til salg herhjemme fra november og Huawei kan allerede nu afsløre, at den sælges hos blandt andet Telia, Call me, TDC og Telmore.

Se også: De bedste priser for Nexus mobiler