optag samtaler

Optagelse af mobilsamtaler er på vej tilbage til Android

Tidligere havde man mulighed for at optage de samtaler, man førte på sin Android-mobil, men det er ved at være nogle år siden, den funktion forsvandt. Det skete med Android 6 og det var noget, mange var irriterede over. I en periode var det muligt at benytte tredjeparts-apps til den slags, men det blokerede Google også for fra og med Android 9.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Ville man optage telefonsamtaler på sin mobil, skulle man derfor have en rootet telefon, hvilket ikke lige er noget alle og enhver gør – eller har lyst til at gøre.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Find bedste Android mobil

Funktion til at optage samtaler på Android kan være på vej tilbage

Kodeeksperterne hos XDA Developers har dog fundet ud at, at muligheden for at optage telefonsamtaler på sin mobiltelefon kan være på vej tilbage. De har nemlig set tegn på det i kildekoden til næste version af Android, oplyser de.

Det er dog ikke noget, der er bekræftet af Google selv endnu, men bare det at der er tale om et comeback for optage-funktionen vil nok glæde en del. Google har selv forklaret om årsagen til at fjerne funktionen, at det skyldes bekymringer omkring privacy.

Se også: Nyheder om Android