Sony Xperia Z2 Tablet test: Formidabel og flot Android-tablet
Apple har uden tvivl et stærkt greb om tabletmarkedet med deres iPads, men Xperia Z2 Tablet slår iPad på flere planer. Vi kan begynde med tykkelsen, for med Xperia Z2 Tablet høvler Sony deres tablet endnu tyndere.
Da de første tablets kom på markedet, var det med en tydelig tyngde, der af og til satte en kæp i hjulet for problemfri brug. Ofte tunge at holde i hånden i længere tid og til tider ligefrem upraktiske.
Med en vægt på 439 gram og kun 6,4 millimeter tynd synes jeg, at selve enheden begynder at blive så smidig, at indholdet på skærmen tager betydeligt mere af opmærksomheden end enheden i sig selv. Det er helt enkelt nu, det sjove begynder.
Sony Xperia Z2 Tablet er ikke kun tynd, men også smuk. En tynd metalkant pryder siderne, og plast udfylder pladsen mellem skærm og metal.
Det er egentlig lidt belastende, at den ikke kommer med en opladerdock, da klappen for opladerstikket sidder rigtig godt fast og kan være lidt besværlig at åbne. Man har jo trods alt behov for det ret ofte.