Test af Android M – overraskende fejlfrit

Den nye version af Android, Android M, er nu tilgængelig for udviklere, og vi har set nærmere på de største nyheder i systemet. Læs første test af Android M.

Test af Android M – overraskende fejlfrit

Android M kommer ikke rigtigt på markedet før senere på året, men udviklere kan allerede nu installere systemet for at teste deres apps.

Ved at downloade systemet og installere det på en Nexus-enhed kan man altså allerede nu selv teste det, og det er lige, hvad vi har gjort.

Når man installerer systemet, skal man først låse bootloaderen op og derefter hente systemet ind i telefonen. Når man gør det, fjernes alt tidligere indhold på telefonen, og det, samt at det langt fra er et færdigt system, gør, at vi ikke anbefaler, at du installerer det på en telefon, du er afhængig af virker.

Tjek – er det Danmarks bedste familieabonnement?

 

Android M er overraskende fejlfrit

I Android M kan du justere individuelle app-tilladelser og få hjælp med at logge in uden at angive kodeord og brugernavn.

Det er et overraskende fejlfrit system, der møder os, da vi derefter tænder vores Nexus 6 med Android M installeret. De første indtryk er ikke overvældende, og der er meget, der er det samme som i tidligere versioner. I app-skuffen vises alle apps nu alfabetisk, og i toppen har vi genveje til ofte brugte apps.

Ikke alle funktioner, der skal være med i det nye system, når det kommer, er med i denne version. Det siges, at der løbende skal komme opdateringer frem til den rigtige lancering, og nu mangler for eksempel funktionen Now on Tap, hvor man skal få hurtig information via Google Now om indhold, der vises på skærmen.

Du skal for eksempel kunne få Google til at fortælle mere om en film, du lige har chattet om, men den funktion er altså ikke med endnu.

Se også: Mobilabonnement med 4G

Smart brug af kodeord til apps

I indstillingsmenuen har Google får en helt egen afdeling, hvor man blandt andet finder sikkerhedskopieringen til Google Photos og indstillinger til den nye funktion Smart Lock.

Med den slipper du for at logge ind i apps, eftersom kodeord synkroniseres mellem webbrowseren Chrome og appen. Google husker altså dine kodeord og logger dig automatisk ind i både webbrowser og app. Da jeg installerede New York Times’ app, loggede den mig for eksempel ind, uden at jeg behøvede at skrive hverken brugernavn eller kodeord.

Tjek inden du skifter: De billigste mobilselskaber

Bedre styring af app-tilladelser

I indstillingsmenuen til apps finder vi nu også muligheden for selv at styre, hvilke tilladelser hver app skal have. I indstillingerne til Facebook Messenger kan jeg for eksempel selv indstille, om jeg vil have, at appen skal have adgang til SMS, kamera, mikrofon eller kun et udvalg, jeg selv vælger.

Android M henter man ned til telefonen via computeren, og det er kan mærkes, at det endnu ikke rigtigt er tiltænkt menig mand.