Call of Duty Mobile Android ios

Call of Duty Mobile klar til Android og iOS – som freemium

Call of Duty (Mobile) er nu tilgængelig til både Android og iOS og er en blanding af Black Ops og Modern Warfare spillene. Der er tale om et spil, hvor man kan tilpasse måden, man vil styre, der er multiple-spil, velkendte figurer og våben og så er der naturligvis også Battle Royale mode.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Mange forskellige spilmuligheder i Call of Duty Mobile

Blandt de spilformer, man finder i Call of Duty Mobile er Gun Game, Search and Destroy og Team Deathmatch. Derudover vil også Hijacked og Nuketown blive tilgængelig i spillet.

Spiller man Battle Royale i Call of Duty: Mobile, så foregår det på et stort og unik åbent kort, hvor man kan spille single, duo eller quad (4) sammen. I Battle Royale vil man kunne vælge at spille på steder, der er velkendte fra Call of Duty-universet og man kan vælge en af seks forskellige niveauer at spille på.

Der kan være op til 100 spillere per kort, samt mulighed for at genoplive holdmedlemmer, der derefter hopper ud fra fly

Se også: De bedste spil til mobiler

 

Gratis – men med mikrokøb

Spillet som sådan er gratis at hente ned og et et såkaldt freemium-spil. Det er nok den mest udskældte form for gaming, da det som regel betyder, at man kan købe sig til succes i spillet og det kan let koste rigtig mange penge. Tanken er, fra spilproducenterne der benytter freemium, at de håber, folk bliver så grebet af spillet, at de bare vil vinde og dermed i stor stil benytter de såkaldte mikro-køb. Mikro-køb er betegnelsen for de små beløb, man hele tiden lige betaler for at få et bedre våben, mere effektivt skjold og så videre for at kunne fuldføre spillet.

I Call of Duty (Mobile) kan man købe udstyr for mellem 9 og 899 kroner.

Se også: Bedste mobiltelefoner til gaming

 

Call of Duty Mobile til Android og iOS

Call of Duty (Mobile) blev tilgængelig i går og kan hentes til Android her og til iOS her. Spillet fylder 1,1 GB. Det er allerede hentet over 1 million gange til Android. Man kan ikke se download-statistik i Apples App Store, men et gæt er, at det er hentet ned mindst lige så mange gange til iOS.

Se også: Nyheder om mobil gaming