Cloud tjenester – stor guide til opbevaring i skyen
Cloud tjenester – Rettigheder
Med alle skytjenester følger en brugeraftale – hvor det med lille skrift filmrer forbi, når man registrerer en konto.
Få læser hvert bogstav i aftalen, men ved at klikke sig videre godkender man vilkårene, og det kan påvirke situationen, hvis billederne kommer i forkerte hænder. Sites som Instagram og Google har fået meget kritik for, at brugeraftalerne giver selskaberne vidtgående rettigheder til at gøre, hvad de vil med brugernes materiale.
Når jurister tolker aftalerne kommer nogle til den konklusion, at selskaberne kan bruge dine billeder i deres egen markedsføring uden først at spørge eller betale erstatning.
”Drive, markedsføre og forbedre vore tjenester”
Andre mener, det handler om en bred ansvarsfraskrivelse for, at du aldrig skal kunne sagsøge selskabet – for eksempel hvis et privat album bliver offentligt på grund af fejl eller hacking. Der er dog forskel på tjenesterne. Google indleder et stykke med, at du beholder ophavsretten til dine billeder, men fortsætter derefter med, at du giver Google global licens til at bruge materiale til at ”drive, markedsføre og forbedre vore tjenester”.
Som kontrast skriver Dropbox i deres vilkår at ”These terma don’t give us any rights to Your Stuff”. Heldigvis er der den såkaldte uklarhedsregel, der siger, at tvetydigheder skal tolkes imod den, der har udformet aftalen – altså leverandøren.
Nogle tjenester lagrer dine billeder i Sverige, men de fleste har servere over hele verden og deres juridiske tilholdssted i USA. At lagre billeder udenlands betyder ikke, at dine rettigheder ikke længere gælder, men skulle selskabet bag tjenesten bryde aftalen, er det naturligvis enklere at få ret, hvis begge parter befinder sig i samme land, og det er tydeligt hvilken lov, der gælder.
Indholdet af aftalerne ændres af og til, og som bruger har man sjældent noget andet valg end at godkende alt for fortsat at kunne anvende tjenesten.
Det er let at føle sig udleveret, men uden brugere ville selskaber som Google og Facebook ikke være en øre værd. Den bedste beskyttelse af dine billeder er med andre ord værdien af backuptjenesternes navn. For at kunne tjene penge, er det ikke nok for selskaberne at have loven på sin side – de skal også opføre sig på en måde, brugerne synes om.
På sidste side kan du læse mere om andre sager, der kan være værd at huske på, når du skal tage billeder.