For første gang er antallet af apps i App Store faldet
2017 blev året, hvor antallet af apps i App Store for første gang nogensinde faldt. Det skriver analyseselskabet Appfigures. I begyndelsen af 2017 var der 2,2 millioner apps i App Store, hvor der ved slutningen af året var 2,1 millioner apps.
Derfor faldt antallet af apps i App Store
Dette skyldes blandt andet Apples beslutning fra 2016 om at fjerne gamle apps, der ikke længere var kompatible med de nyere Phones, samt apps, der ikke levede op til de dengang nye anmeldelseskrav. Alt, der ikke var bygget på 64-bit arkitektur blev fjernet.
Derudover er der blevet fjernet virus-scanning apps, apps der var kloner af andre apps og andre apps af lav kvalitet, der bare lå og fyldte i butikken. Samtidig har udviklerne heller ikke bidraget med lige så mange nye apps i 2017, som tidligere år.
Se også: Sammenlign priser på de bedste smartphones
Mange flere nye apps i Google Play
Sammenligner man med konkurrenten Google Play, ser det noget anderledes ud der. Faktisk øgede forskellen i antal apps i de to butikker betydeligt. Google Play Store fik 1,5 millioner nye apps i 2017, mens App Store kun fik 775.000 nye apps. Google Play Store indeholder i dag 3,6 millioner apps. Google Play øgede antallet af apps med 30 procent i 2017, mens Apples App Store altså faldt med 5 procent.
En af årsagerne hertil er, at mange udviklere kom med Android-versioner af deres iOS-apps, mens det modsatte ikke i samme grad var tilfældet.
Se også: Guide til de bedste apps