Google opfordrer til app-udvikling med Afrika in mente

Når udviklere designer apps, er det vigtigt også at tænke på, hvordan de fungerer på for eksempel det afrikanske marked, lyder det fra Google.

Google opfordrer til app-udvikling med Afrika in mente

Der er flere ting, udviklere skal tænke på, når de designer apps til det afrikanske marked. Det siger chefen for Android-partnerskaber i Afrika, Mahir Sahin i et interview med Mobile World Live.

 

Mange ting at tænke når udviklere udvikler apps til det afrikanske marked

Blandt disse ting nævner han begrænset internetforbindelse, høje data omkostninger og batteriforbrug. I interviewet nævner Sahin også, at det er vigtigt, at lave apps, der ikke fylder så meget i telefonen, samt at reducere den mængde data, der skal bruges, alt sammen for at mindske udgifterne for brugerne og dermed gøre mobiler mere tilgængelige for alle og øge den digitale inklusion.

I slutningen af 2017 lancerede Google en version af deres Android, der kræver mindre plads. Den version er netop tiltænkt markedet, hvor internetforbindelsen er mindre stabil, og hvor telefoner med mindre mængde hukommelse er mere udbredt.

Den mindre version af Android er nu også tilgængelig i lande syd for Sahara og kan køre på enheder med mindre end 1 GB hukommelse.

Se også: Priser på mobilabonnementer med data

 

Reducere data og muligheder for offline-brug

De høje priser for data har desuden gjort, at Google har konstrueret deres egne tjenester fra bunden for at spare data og have integrerede muligheder for offline-brug. ”Vi gør vores, men det er også vigtigt med partnerskaber”, siger Sahin.

Videre fortæller han, at Google arbejder tæt sammen med mobiloperatører og udviklere af mobilapps, hvor de via deres program Build for Billions opfordrer til at have dataforbrug, batteriforbrug og opkobling med i tankerne, når man udvikler apps og tjenester til disse markeder.

Se også: Nyheder om apps