google stadia streaming af spil

Google Stadia tillader distributører at have egne abonnementsløsninger

For få dage siden offentliggjorde Google priserne for de forskellige streamingløsninger på deres kommende spiltjeneste Stadia. Nu er der kommet flere oplysninger, direkte fra ham, der burde vide det bedst, nemlig Stadia-chefen Phil Harrison.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Spilproducenter får egen abonnementsløsning i Stadia

Han har fortalt, at det bliver muligt for spildistributører, der har sine spil med i Stadia, at tilbyde egne abonnementsløsninger via tjenesten. Oplysningerne kom han med under YouTube 3s live show fra E3, hvor han blev interviewet af Geoff Keighley.

Her nævnte han også, at han forventer, at de forskellige distributører snart lægger planer for abonnementerne. Google understøtter det hele på Stadia, og han lovede, at der skulle komme flere oplysninger, når tiden er inde.

Se også:

 

Mest for de store spilproducenter

Det blev ikke nærmere specificeret hvilke distributører, der kan være tale om, men han fortalte, at det formentlig bliver dem, der har store kataloger af spil med de mere populære titler. Det kan for eksempel være Eletronic Arts, der allerede har EA Access.

EA Access er en abonnementsbaseret tjeneste, hvor brugerne kan downloade et udvalg af spil til Xbox One for en månedsafgift. Den tjeneste kommer også snart til PlayStation 4, så det ville jo være logisk, at det også kommer til at gælde Stadia. EA har nemlig også allerede bekræftet, at de kommer til at have spil på Stadia. Det varer dog nok noget, inden vi får alle detaljerne om disse abonnementer.

Se også: