Googles Project Stream bliver stort inden for PC-gaming

Googles Project Stream kan meget vel blive stort inden for PC-gaming - tjenesten er snart klar og det starter med det kommende Assassin’s Creed Odyssey.

Googles Project Stream bliver stort inden for PC-gaming

Google har lige annonceret Project Stream. Med det kan Google Chrome-brugere stream videospil. Det er en test fra Googles side, og måske kan du være en af de heldige, der hjælpe dem med at teste. Men bare lige for at få det på det rene, så er der ikke tale om en tjeneste, hvor man kan streame video af sig selv, mens man spiller. Det handler om at spille videospil, uden at skulle downloade dem. I stedet spiller man ved at streame spillene over nettet.

Se også: Priser på hurtigt bredbånd

 

Google Project Stream – stream spil

Visse af de store producenter af hardware til spil som Microsoft og Sony har haft noget i denne stil i kikkerten et stykke tid. Det betyder nemlig, at spillene ikke behøver fylde en masse lagerplads i et stykke hardware og gør det muligt at have tjenester, hvor brugerne kan spille spil på abonnementbasis og uden dyre spilkonsoller.

Et af Googles Project Stream-spil er det kommende Assassin’s Creed Odyssey, hvor det hele altså streames via nettet i stedet for at ligge på et harddrive eller en CD. Vi har set på det, og kan ikke sige andet, end at kvaliteten er imponerende.

Se også: De bedste mobiltelefoner til spil

 

Kræver hurtigt internet

Det er dog vigtigt, at man har en opkobling, der kan køre spillene uden hakker, og at der er tilstrækkeligt med buffer-plads. Man kan leve med, at en film eller TV-serien af og til forsinkes nogle sekunder, men den slags er jo katastrofalt for et spil, noget som Google er helt bevidste om.

Med streamede spil er det Google, der skal løse hardware-delen samt sørge for at sende spillene af sted, så de når frem til brugeren uden forsinkelser eller andre forstyrrende problemer. Denne slags tjenester kan åbne spilverden for alle dem, der ikke har mulighed for at købe dyre konsoller eller en decideret spilcomputer.

Der er andre lignende tjenester, der også er lige på trapperne. For eksempel har Nvidia GeForce Now ude, men i en betaversion.

Se også: Nyheder om gaming