Guide til trænings-apps: En klassiker og tre nye
_ShapeUp_
ShapeUp
Eller Kalorietæller og kost og træningsdagbog, som den også hedder i Apples App Store. En meget omfattende app, som kræver ret meget arbejde og rutine, men som med lidt indsats kan blive den ultimative hjælper, hvis man gerne vil have lidt styr på, hvor meget der ryger indenbords, og hvor meget træning, der skal til, hvis kiloene skal af.
En sjov feature er, at den kan scanne varer, så man allerede nede i supermarkedet kan se, hvor mange kalorier man lægger i kurven. Featuren virker fremragende, og det med den let at udvide sortimentet af varer, der allerede ligger i appen.
Appen rummer alt fra dagbog over måltider til oversigter over madindtag og øvelser, der kan hjælpe dig igang med vægttabet.
Eneste minus er at det kræver lidt benarbejde, og at det kræver medlemsskab, hvis man vil have alle goderne i denne applikation. Vil du se grafer over kalorieindtag og vægttab, så koster en måneds medlemsskab 42 kroner, og man kan få et år for 215 kroner.
Men så er det også muligt at synkronisere til løbeappen Runkeeper, der i det store hele kan det samme som Endomondo. Dermed kan du omregne fliseslideriet med dine løbesko direkte til cola og pomfrit-indtag.
Gratis