Guide til farlige apps – Google Play blacklist

En udvikler har startet en blacklist-guide over farlige apps, der ikke er hvad de giver sig ud for at være eller som har tvivlsomme krav til brugerne - store apps som Skype og Truecaller er på listen.

Guide til farlige apps – Google Play blacklist

Det kan være farligt, når en programmør keder sig. Når han så også irriterer sig over alle de møg-apps, der er på Google Play, kan det blive til en liste over netop møg-apps, hvilket er godt for os forbrugere, så vi kan blive bedre til at orientere os i det store virvar af apps.

Liste over farlige og dårlige apps

Han er bruger på Reddit, og han besluttede sig simpelthen for at hjælpe alle Android-brugere med at sortere lidt i junglen af dårlige apps og programmer, der bare vil have dine penge. Så han har lavet en blacklist eller et indeks over de mest populære apps, der samtidig går bagom ryggen på brugerne.

Indtil videre er kendte apps som Skype, Truecaller, ES File Explorer og QuickPic med på listen. Sammen med selve posten på listen får man også en forklaring på, hvordan appen gør ting, den ikke burde, samt hvilke apps man kan vælge i stedet.

Den er ikke så lang endnu, men er du nysgerrig, kan du tjekke notaterne her med apps, der endnu ikke er kommet på den rigtige liste. Det er også muligt selv at komme med forslag til apps, der burde være med på listen. Vil du bare se listen, kan du gøre det her.

Se også: Billige mobilabonnementer

Mangler spil der flår en

Personligt kunne jeg godt tænke mig en liste over spil, der er gratis at hente ned og komme i gang, men som i praksis er umulige at gennemføre uden at betale i dyre domme ved kasse 1. Den slags spil er der nemlig mange af og de er dødirriterende.

Se også:  Nyheder om apps