Krak klar med trafikmeldinger på desktop og livetrafik på iOS og Android

Krak gør helt aktuelle informationer om livetrafik til iOS og Android samt trafikmeldinger om vejarbejde og ulykker på desktop.

Krak klar med trafikmeldinger på desktop og livetrafik på iOS og Android

Bruger du Krak til at finde vej, kan du nu få flere trafikmeldinger leveret om den aktuelle trafik, så du undgår køer og vejarbejde – trafikmeldingerne leveres til desktop og til Kraks app til iOS og Android kan man blive informeret om livetrafikken.

”Rigtig mange af vores 2 millioner brugere anvender Krak til kortopslag og planlægning af kørsel. Derfor er det naturligt for os at supplere vores lokale søgning med helt aktuelle lokale informationer om trafikforholdene, så vores kort bliver endnu mere brugbare for de danske bilister”, siger adm. direktør Allan Jakobsen fra Eniro Danmark, der bl.a. står bag Krak.

Se også: Test og guide til de bedste GPS apps (vinderen er gratis!)

Trafikmeldinger fra Vejdirektoratet

Med det nye tiltag kan man få trafikmeldinger, der viser Vejdirektoratets meldinger om ulykker og vejarbejde. Meldingerne angives med ikoner på kortet, og ved klik på ikonerne får man yderligere detaljer om trafikmeldingen, og hvor længe den forventes at være aktuel.

Denne del af Krak-opdateringen er kun tilgængelig på desktop.

Se også: De bedste mobiler til GPS navigation

 

Livetrafik

Man vil også kunne få overblik over trafikken lige nu – det Krak kalder for Livetrafik. Den funktion angiver den aktuelle trafikale belastning på vejene med en farveskala fra grøn (frit flydende trafik) til rød (tæt trafik med risiko for forsinkelse). Oplysningerne om livetrafik leveres af TomTom.

Trafikmeldingerne bliver gennemsnitligt opdateret hvert 3. minut, oplyser Krak og informationerne om livetrafik kan også klikkes frem på Kraks apps til iOS og Android.