Mad Box – ny spilkonsol fra spiludvikleren bag ‘Need for Speed: Shift’ 

Mad Box er navnet på en ny spilkonsol fra spiludvikleren bag Need for Speed - dansk spilekspert har dog ikke meget fidus til den nye konsol.

Mad Box – ny spilkonsol fra spiludvikleren bag ‘Need for Speed: Shift’ 

Spilvirksomheden Slightly Mad Studios arbejder på en ny spilkonsol ved navn Mad Box og har fokus på VR og loves at understøtte 4K og 120 fps.

 

 

Det er selskabets direktør, Ian Bell, der har tweetet om den nye spilkonsol, der har været rygtet i branchen. I følge Variety loves Mad Box at være på niveau med Xbox og PlayStation med fokus på virtual reality og vil understøtte de fleste virtual reality headset. Den vil også understøtte 4K og 120 fps.

Se også: De bedste smartphones til gaming

 

Mad Box – spilekspert tror ikke på den bliver en succes

Den er dog ikke lige på trapperne – først om tre år vil den være på markedet. lyder det fra Ian Bell. Bell understreger også, at de taler med spilproducenter og at de har en klar plan for udviklingen af den nye spilkonsol.

Troels Møller, redaktør på DR-programmet ‘Troldspejlet’, siger til dr.dk, at det sjældent er godt nyt, når en spiludvikler forsøger sig med hardware. Han synes også, at det lyder meget dyrt med 4K og 120 fps og virtual reality har vist sig at floppe kommercielt siden man forventede en gennembrud for to år siden.

Troels Møller vurderer også, at det bliver op af bakke i konkurrencen med Xbox, PlayStation og Nintendo Switch og han tror ganske enkelt ikke, at de får held med at lave en spilkonsol, der er bedre end dem, der er på markedet.

Se også: Nyheder om gaming