Max Payne test: Suverænt fedt spil til iPhone og Android

Med Grand Theft Auto 3 skete der noget rigtig spændende på spilfronten til mobiltelefoner. Nu er spillet Max Payne kommet til iPhone og Android og det er lige så underholdende og godt.

Max Payne test: Suverænt fedt spil til iPhone og Android

Max Payne er et af de fedeste og mest spændende iOS spil jeg nogensinde har spillet.

Max Payne er en undercover politimand, der kæmper for at afsløre sandheden om sin dræbte familie, for retfærdighed og for at rense sit navn.

Max Payne er nemlig blevet uskyldigt anklaget for mord. Mafiaen ønsker ham død, politiet er på jagt efter ham og for at tilføje lidt ekstra til historien, er hans kone og datter blevet skudt og dræbt lige foran hans øjne.

LÆS TEST: Det bedste mobilspil nogensinde

Det visuelle i spillet er lige så godt, som jeg husker det var på min Playstation og det illustrerer vel meget godt, hvor langt mobile platform spil er kommet.

Tegneseriehistorien fra det oprindelige konsol spil er stadig inkluderet, det eneste der mangler en smule i smartphone versionen er lydeffekterne, men det betyder langtfra, at selve spillet bliver dårligere.

En af de rigtigt fede features i Max Payne til iPhone er slowmotion skyderiet kaldet ”Bullet Time”. Når Bullet Time bliver aktiveret, vil spillet være i slowmotion og give mulighed for mere præcis og action-fyldt skydning. Det gør det til en super fed og uundværlig effekt.

Den øvrige styring af spillet er stort set det samme, som på de fleste andre touch screen skydespil. Genkendelighed gør det nemmere – så det er sådan set meget godt:
-Du har to digitale joystick til bevægelse og sigte.
-Du har skyde og hoppe knapper, samt en knap til at skifte våben.
-Du har auto-sigte funktion, som er yderst hjælpsomt i bullet time kampene.

Dette spil har været ren nostalgi for mig at spille og byder på masser af fed handling og suveræn grafik. Det er nemt at styre og er alt i alt en fantastisk spiloplevelse.

Karakter: 10/10

Til: iPhone og snart Android

Pris: 18 kr.

Testen er bragt i samarbejde med appnyt.dk.

http://appnyt.dk/anmeldelser/max-payne-mobile