Microsofts Seeing AI-app kan nu også læse håndskrift

Microsoft Seeing AI app til iOS er blevet opdateret - brugerne kalder den opdaterede app for en helt ny oplevelse.

Microsofts Seeing AI-app kan nu også læse håndskrift

Onsdag havde Microsoft deres AI Summit i San Francisco, hvor de viste en masse AI-produkter frem. Der var AI-funktioner til alt fra Bing til Office 365, men noget af det mest spændende var forbedringerne af deres Seeing AI-appen til iOS.

Seeing AI til blinde og folk med netsat syn

Appen bruger computer-syn til at hjælpe blinde og folk med synsnedsættelse med at se verden omkring dem. Microsoft fortæller selv, at appen er blevet downloadet 100.000 gange siden lanceringen tidligere i 2017.

Til at begynde med var den kun tilgængelig i USA, men succesen har gjort, at Microsoft nu har appen ude i 35 forskellige lande – desværre er Danmark ikke blandt de lande endnu.

Se også: Smartwatch med braille til blinde

Nye funktioner til Seeing AI

Appen får altså en række nye funktioner nu. Blandt andet kommer den til at kunne genkende flere valutaer, for eksempel britiske pund, amerikanske dollars og euro. Den kan nu også genkende farver på objekter i omgivelserne og ikke kun baggrunden.

Det kan være tøj eller lignende. Desuden kan appen nu også læse håndskrift, og du kan ændre den stemme, den taler med, samt hvor hurtigt, den taler. Endelig kan appen guide dig med hensyn til lys i rummet med det formål, at du ikke skal behøve at røre ved en elpære eller lignende, der kan være meget varm, for at finde ud af, om den er tændt.

Se også: Priser på forbrugerelektronik

Føles om helt ny app

Dem, der har prøvet den nye version af appen, føler nærmest, der er tale om en helt ny app med alle de nye funktioner, og den får positiv kritik. Der er dog endnu intet nyt om en mulig lancering til Android-enheder.

Se også: Nyheder om apps