minecraft virtual reality

Minecraft er solgt i mere end 176 millioner eksemplarer

Der er nok ikke nogen, der er i tvivl om, at Minecraft er en global succes. Et super populært spil, der sælger godt over hele verden. Præcis hvor godt, det sælger, ved vi lidt mere om nu, for Microsoft har for nylig præsenteret de nyeste tal.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Minecraft solgt i 176 millioner eksemplarer

På verdensplan er der solgt mere end 176 millioner eksemplarer, fortæller de. De sidste salgstal for Minecraft fik vi for syv måneder siden, og dengang lå tallet på 156 millioner eksemplarer. På syv måneder er der altså solgt 20 millioner flere eksemplarer af spillet, selvom det ikke kan regnes som nyt længere.

Det skyldes opdateringer og forbedringer, der kommer i en stadig strøm fra Microsoft. Der har været både en gratis browser-version af spillet, en online co-op-version og tilmed en augmented reality-version med titlen Minecraft Earth.

Se også: Bedste mobiltelefoner til gaming

 

200 millioner brugere til kinesisk version af Minecraft

Udover salgstallene kunne Microsoft også fortælle, at flere end 200 millioner brugere er registreret til den kinesiske udgave, mens der er blevet gennemført mere end 130 millioner Minecraft Hour of Code-sessioner.

Alle disse tal vil helt sikkert stige yderligere, især med den nye Minecraft Earth-version, der forventes at tage hele franchiset til nye højder.

Minecraft er et såkaldt sandbox construction game – det vil sige et spil, hvor man kan blive ved med at bygge og bygge. Det har kunnet købes siden 2009 og kommer både til desktop, konsol, mobil og Apple TV. Microsoft købte spillet i 2014 for 2,5 milliarder dollars.

Se også: Nyheder om populære spil