Ny app hjælper mod tandlægeskræk

Det skal være slut med tandlægeskræk, lover ny app.

Ny app hjælper mod tandlægeskræk

Får du kuldegysninger og nervøse trækninger ved tanken om at sætte dig i tandlægestolen og åbne munden, så skal du vide at du langt fra er alene. I følge en helt ny undersøgelse fra YouGov, der er refereret i Metroxpress, så er det en fjerdedel af den danske befolkning, der lider af tandlægeskræk.

Det er også noget, de kan bekræfte hos Tandlægerne Brønshøj Torv. De er efterhånden vant til at skulle håndtere folk, der er angste for at få lavet tandarbejde. Angsten er ikke altid fornuftsbaseret, men er noget der sidder i følelserne. Uanset at man ved at det ikke kommer til at gøre ondt, så er man stadig ræd, når man lider af tandlægeskræk.

Konsekvenserne af, at så mange danskere er angste for at tage til tandlæge er bl.a. at alt for mange ikke får checket deres tænder i tide og at tandproblemerne bliver meget større – hvilket både er dyrere, men også værre at få lavet rent ubehagsmæssigt. Ude på tandklinikkerne oplever de desuden masser af sidsteøjebliks-afmeldinger – eller endnu værre: udeblivelser fra patienter, der ikke tør komme alligevel.

Se pris: Den billigste iPhone

Få hjælp via mobilen

Nu har det danske firma Cope It lanceret en ambitiøs app, der skal hjælpe folk med at få styr på deres tandlægeskræk. Appen (der kan hentes her) er blevet modtaget af både psykologer og tandlæger med stor positivitet og med åbne arme. Noget af det psykologerne lægger vægt på er, at appen tilføljer et mellemled mellem patient og tandlæge, hvilket gør det nemmere for patienten med tandlægeskræk at være åben og ærlig om sin frygt.

Appen forbereder også tandlægen på hvilke udfordringer den enkelte patient har med tandlægeskræk inden vedkommende kommer ind til en behandling. Det er med andre ord en app der er til gavn for begge sider af tandlægeboret.

 

Se guide: Det billigste mobilabonnement

 

Appen er gratis for brugerne, men koster penge for tandlægerne. Det er dog et beløb, som de formodes hurtigt at vinde hjem igen ved at kunne tilbyde denne form for service overfor deres patienter.