Stor test: GPS navigation til mobiler
_TomTom Navigator_
Tomtom Navigator (GPS test til mobil)
Tomtoms app har fået en stor opdatering i foråret. Den gamle app gav en fornemmelse af, at man for en stund forvandlede sin iPhone til en Tomtom-enhed – navigationen fungerede udmærket, men bortset fra, at det var muligt at bruge kontakter i telefonbogen som destination, drog appen ikke så stor nytte af mobilens muligheder.
Det nye Tomtom har betydeligt flere koblinger til andre dele af mobilen. Menuen ”Naviger til” indeholder almindelige alternativer som Adresse, Interessepunkter og Tidligere Destination, men der er også mulighed for at vælge Mennesker, Begivenheder, Fotos og Steder.
De nye alternativer er koblet til både indholdet i din mobil og sociale netværk – især Facebook. Det er let at søge efter Facebook-steder i nærheden eller til koordinaterne for et geotagget kamerabillede. Med i prisen på appen indgår både opdateringer af selve appen og af kortet, men mange funktioner koster ekstra – for eksempel trafikinformation og fartkameraer.
Et års abonnement på HD Traffics kameraer koster omkring 230 kroner stykket – lidt dyrt med tanke på, at Live-abonnementet for Tomtoms enheder ligger på cirka 425 kroner per år og inkluderer samme tjenester plus fri dataoverførsel i store dele af Europa.
Kortoversigten hos Tomtom er enkel og tydelig og har en god balance mellem kortbillede og informationsfelt. Konturer af bygninger tegnes op, og kortet flyder flot uden hakker, men ellers er det fedtet med grafiske effekter. Appen findes i en særlig iPad-version, der lader dig træffe menuvalg samtidig med, at kortet vises i baggrunden. Tomtom har talesyntese og funktionen ”Eco Routes”, der vælger den vej, der giver lavest forbrug af brændstof.
For: God brugerflade. Talesyntese. Kobling til sociale netværk.
Imod: Kun til iPhone og iPad.
Trafikinformation: Ja
Online-søgning: Ja, med Google
Kobling til kontakter: Ja
Sociale netværk: Nej
Kort kan installeres: Ja
Kort on-demand: Ja
Søkort og terrænkort: Nej
System: iPhone
Tilpasset til tablet: iPad
Pris Skandinavien: 439 kr
Pris Europa: 669 kr