Stor test: GPS navigation til mobiler

Tablets og mobiler med store touch-skærme er interessante alternativer til de klassiske alt-i-et-navigatorer. Læs vores test af gps til mobiler med de flotteste kortoversigter og de bedste opkoblede finesser.

Stor test: GPS navigation til mobiler

_Og vinderen er…_

 

Og vinderen er… (GPS test til mobil)

Med undtagelse af Waze tilbyder alle apps mulighed for at installere kort, så mobil-appene er gode alternativer på udlandsrejsen. Vil du være helt sikker på at holde omkostningerne nede, er Tomtom og Navigon stadig de bedste valg – med trafikinformationen slået fra kan de fungere helt uden opkobling.

Når det gælder brugerfladerne, er det Tomtom og Navigon, der leverer den mest velpolerede overflade. Navigon har det flotteste kort med bygninger og 3D-effekter i landskabet, mens Tomtoms app er hurtigere og har bedre tilpasning til mobil- og iPad-skærmenes forudsætninger.

Tomtoms app har fået mange nye funktioner – for eksempel en rigtig gennemtænkt og brugbar kobling til Facebook. Navigons informationsfelt har en tendens til at blive klodsede på mobilskærmen, mens Wisepilot, Waze og Nokia til dels har for lille skrift til at fungerer optimalt i bilen.

Googles kortoversigt er ret trist, men muligheden for at skifte til Street View-indstilling er rigtig brugbar. Nokia har taget et stort skridt bagud, når det gælder funktioner – den sidste version til Symbian kunne mere og havde desuden bedre multitasking. Derimod er det spændende, at Nokia har fået lavet en fungerende navigator-app udelukkende med web-teknik.

Når det gælder lokal viden, udmærker Wisepilot og Waze sig. Hvis du bor i et område med mange Waze-brugere, kan du regne med detaljerede rapporter om, hvor, der er køer, isglat eller politikontrol. Waze har brister i kortmaterialet, men fungerer også som et spil, og det er sjovt at jagte point under bilkørslen. Wisepilots styrke er søgerfunktionerne.

Wisepilot løber med førstepladsen i denne GPS-test. Wisepilot er ganske enkelt rigtig godt tænkt og udført og til prisen er den svært at hamle op med. Hvis du vil navigere med tabletten, så sats på Tomtom eller Navigon.

Husk, at du skal have en holder til mobilen, når du bruger den som GPS i bilen. Tjek for eksempel Brodit.se ud, der altid er først med nye holder, og de har stort set til alle mobiler og biler.

wisepilot

Seneste nyt

Historien slutter ikke her. Redaktionen fastholdt sit fokus på emnet. 26/6/2012 gik vi videre og publicerede historien om Er dette Nexus 7?Klik her for at gå til artiklen.. Få også seneste nyt om emnet ved at trykke her..