Test: 5 spil til iPhone og Android

Bloons TD 5

En detalje, som naturmagasinerne aldrig har taget op, er abers totale og fuldkomne had til balloner. Så snart de dukker op, skal de ødelægges, nok fordi de på en eller anden måde er onde ved aberne, hvis de kommer for tæt på boet.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Logikken sidder måske ikke helt i skabet, men det fungerer som et fint setup for et generelt ret nuttet og børnevenligt Tower Defence-spil. TD 5 er, trods navnet, det tredje Bloons-spil i denne genre, der kommer til mobiler. (Bloons TD kom til iOS, mens TD 4 og nu TD 5 findes til både Android og iOS.)

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Som med alle spil i denne genre skal du placere forskellige tårne, i dette tilfælde oftest abetyper, for at forhindre fjenden – forskellige slags balloner – i at nå den anden side af skærmen.

Alle efterfølgere til det første Bloons spil er gået efter devisen ”mere af alt”, og i TD 5 er det næsten svimlende. Dels stiger du i rang, når du kører banerne, og låser nye tårn eller opgraderingsmuligheder op, dels stiger de forskellige tårntyper i niveau, hvilket i sig selv låser opgraderinger op. Alle tårne kan opgraderes i to forskellige led, og visse af dem giver dig forskellige slags specialevner, som du kan bruge, så snart de er ladet op.

Efter hver gennemført bane får du både mønter og sedler som belønning. Mønterne bruger du i laboratoriet for at forske dig frem til forbedringer af dine tårne, mens sedlerne bruges til at bygge små huse til hver tårntype, der også giver forskellige opgraderinger. De forskellige penge kan du også købe via in-app-køb, og ved at lænse en gylden abe i spillets menu en gang om dagen. For at overvælde yderligere, er der tre sværhedsgrader og to specialfunktioner på hver bane, samt en stor mængde specialopgaver.

bloons

Det bliver næsten for meget med alle de forskellige specialfunktioner og opgraderinger, så derfor er det heldigt, at spillet ellers er ret simpelt, da du egentlig bare skal placere tårne langs en bane. Dermed ikke sagt, at det er enkelt på nogen måde, nærmere ganske udfordrende. Banerne er der mange af, og de er helt klart noget af det mest fantasifulde i genren, samtidig med, at grafikken er enkel men flot. Helt enkelt et af de bedste og mest proppede spil i genren i lang tid.

Til: iOS og Android

Pris: ca. 19/32 kr (iPhone/iPad) ca. 17 kr (Android)

Karakter: 7/10