Test af 10 fede spil til iPhone og Android – og ét vi advarer mod

Test af 10 fede spil til iPhone og Android: Samurai, gangster, edderkop, tennisspiller, soldat, krigspilot, zombiedræber plus mange andre figurer kan du leve dig ind i, når vi tester 11 vidt forskellige spil. Læs hvilket spil vi advarer mod.

Test af 10 fede spil til iPhone og Android – og ét vi advarer mod

Test af 10 fede spil til Android og iPhone: Greedy Spider

Lige da jeg starter spillet Greedy Spider første gang, præsenteres jeg for samme opsætning og layout som til Angry Birds – åh nej, tænker jeg straks.

Men heldigvis er der ikke tale om endnu en klon af de skrækkelige og skrækkeligt sure fugle, der efterhånden fremstår som et noget bøvet spil, man nærmest kan spille med lukkede øjne. Bare fordi 3-årige børn kan spille et spil, betyder det altså ikke, at det er godt – tværtimod!

Heldigvis gør Greedy Spider mine bekymringer til skamme. Spillet går ud på at slippe en masse insekter fri, som er fanget i Greedy Spiders spindelvæv, inden Greedy Spider når frem til dem.

Man skal trykke på de snore, der skal væk, for at det uheldige insekt kan slippe fri.

Trykker man på en forkert snor, når Greedy Spider hen til insektet, og man har tabt.

Der er tale om et simpelt gameplay, men det virker godt og er en rigtig fin udfordring for hjernen. Stemningen er hyggelig med fin grafik, og det er let at gå til og fra spillet.

Greedy Spider er på kort tid blevet et af mine favorit spil til Android og iPhone, når jeg lige har 5 minutter, der skal slås ihjel.

greedy spider

Til: Android, iPhone

Karakter: 8/10
Pris: Gratis til Android, Gratis/6 kroner iPhone

Det sidste nye

Der blev stadig hvisket i krogene. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. 19/4/2012 blev sagen bragt videre med historien Hvorfor ikke lave dit eget iPhone cover? – Den videre beretning kan læses her. Se de seneste nyheder om emnet her.