15 tricks til Windows 10 – Guide til smartere brug af din computer

Guide: Windows 10 har virkelig mange store og små gode funktioner - 15 tips og tricks til Windows 10.

15 tricks til Windows 10 – Guide til smartere brug af din computer

Windows kender vi alle sammen, og har vi ikke en Windows PC, så har vi nok alle haft en eller arbejdet med en på et eller andet tidspunkt – i skolen, på jobbet eller hvor det nu kan være. Vi tager måske endda systemet så givet, at vi ikke kender til de særlige funktioner, der kan give computeren ekstra kraft og hastighed, streame medier til flere enheder, dele data med andre eller skræddersy systemet til dine behov.

Men de findes faktisk – Windows har udviklet sig langt siden den spæde start, og du vil nok blive overrasket over en del af de ting, det kan i dag.

Derfor har vi her samlet en række af de bedste tips og tricks til Windows 10.

Guide: Tips og tricks til Windows 10

1. En ny start

Vi kender alle Windows’ Start-menu. I hjørnet af skærmen finder vi Windows-ikonet, og trykker vi på det, kommer en rullemenu frem med de programmer, du bruger mest, genveje til filer og indstillinger og mulighed for at slukke eller slumre din computer. Vil du lave lidt om på Start-menuen, kan du i stedet højreklikke på Windows-ikonet. På en touch-skærm holder du fingeren på ikonet nogle sekunder.

Højreklikket giver dig en hurtig og ren menu, hvor der stadig er adgang til programmerne, men du får også andre muligheder som Enhedshåndtering, Kontrolpanel og andet. Denne menu kan du også finde ved at trykke Windows-tast + X.

Se også: Bedste laptop / bærbar computer

 

2. Disk oprydning
Der var engang, hvor vi ofte satte computeren til at rydde op i sig selv, så vi kunne frigøre den sparsomme plads, vi dengang havde i vores PC. Den funktion er gået i glemmebogen i takt med, at computerne er blevet bedre og bedre, men det betyder ikke, at det ikke er en god idé af og til at få ryddet op.

Disk oprydning er en god måde til at få slettet filer og tømme papirkurven. I Windows 10 kan du skrive disk cleanup i søgeruden. Frem kommer Disk oprydnings-appen, og du kan nu klikke i boksene ved de mapper, du vil slette. For eksempel de midlertidige filer.

Se også: Bedste bærbar til prisen

 

3. Ud med malware
Noget, der bestemt ikke er gået i glemmebogen, er malware og anden cyberkriminalitet. Der har vi Windows Defender som værktøj til at blokere malware i real time, eller du kan scanne efter det, når det er nødvendigt. Det er altså en funktion, der skal slås til, og det gør du ved at søge efter Windows Defender, vælge appen og slå Real Time beskyttelsen til.

 

4. Genvej til taskbaren
Windows 10 har mange smarte genveje. Du kan kigge i din taskbar i bunden af skærmen med alle programikonerne. Der finder du formentlig din webbrowser og Windows søgefunktionen. De programmer kan du åbne ved at trykke på Windows-tasten og det nummer, der passer til ikonets placering i taskbaren.

Hvis du fra venstre mod højre har ikonet for søgefunktionen, Chrome-ikoner og Microsoft Edge-ikonet, kan du altså holde Windows-knappen nede og trykke 2, så åbner Chrome. Superenkel måde at åbne de mest populære apps på.

Dette trick kan hjælpe os med at slippe for konstante opringninger fra mormor, der ikke helt kan finde ud af, hvad alt dette med vinduer handler om, og hvorfor der skal være 10 af dem. Det man gør, er at taste hurtig hjælp ind i din taskbar, vælger Få hjælp eller Giv hjælp, og så er det bare at følge instruktionerne på skærmen.

Se også: Guide til bedste MacBook

 

5. Video streaming
De fleste har nok ikke Windows 10 som det mest oplagte valg, når det kommer til at streame videoer på TVet. Men det fungerer faktisk, hvis man bruger kompatible enheder som Roku eller Xbox One S. Du taster mediestreaming i taskbaren og vælger Medie Streaming muligheder. Så er det bare at følge instruktionerne.

 

6.Ryste vinduerne
Det her trick er lidt anderledes. Har du 117 åbne vinduer og gerne vil fjerne alle andre end det ene, du skal bruge lige nu, kan du klikke på toppen af netop det vindue, hold knappen nede og ryste med musen. Så minimeres alle de andre vinduer.

Vil du have dem op igen, gør du bare det samme.

Se også: Sammenlign priser på bærbare computere

 

7. Programmer der tynger
Af en eller anden årsag føles computeren træg at arbejde med, og du vil gerne finde ud af hvorfor. Du åbner Task Manager og trykker på Processer. Der kan du se hvilke apps og processer, der kører i baggrunden, og hvor meget af din hukommelse, CPU, og netværk de sluger hver især.

 

8.Task manager
Denne funktion er ikke så kompliceret. Du bruger den først og fremmest til at lukke et program ned, der er holdt op med at svare, men den kan meget mere end det. Hvis du højreklikker på Start Menuen eller trykker Ctrl+Alt+Delete kommer den frem, og du ka vælge mellem en masse i menuen.

 

9. Track appene
Når man trykker på Startmenuen dukker en række apps frem i siden. Øverst finder du de mest brugte, resten står alfabetisk. Du kan scrolle dig igennem for at finde den app, du vil åbne, men du kan også trykke på det første bogstav i navnet, så kommer alle apps med det bogstav som det første frem.

 

10. Opgavestyring
Det siger lidt sig selv, hvad det her handler om. Med denne funktion kan du skemalægge opgaver på din computer og for eksempel bede den slukke på et bestemt tidspunkt på dagen.

 

11.Finde systemfiler
Denne funktion hjælper dig med at finde filer, som Windowssystemet skal bruge for at kunne fungere ordentligt, samt med at løse problemer med dette.
Skriv ’cmd’ i taskbaren og højreklik på Kommandoprompt. Så vælger du Kør som administrator. For nu at finde filerne, skriver du ’sfc/scannow’ og for at tjekke problemer med disken skriver du ’chkdsk/f’.

 

12. Del filer
Mange dokumenter og billeder flyver frem og tilbage mellem os via mail, og hvis I også gør det inden for familien, er det faktisk lettere at oprette et Windows-netværk, hvor I kan dele filer.

Du klikker på Start-knappen nede til venstre på skærmen, går til Indstillinger – Netværk og Internet – Hjemmegruppe – Opret Hjemmegruppe.

 

13. Print PDF
Du har sikkert fået sætningen ”Send det som en PDF” utallige gange. PDF er et dejligt format, der kan bruges på tværs af styresystemer og med mange forskellige programmer. Med Windows er det let at konvertere et Word-dokument til en PDF. Du begynder, som når du vanligvis skal printe. Der, hvor du normalt skal vælge printer, vælger du ”Microsoft Print til PDF.

 

14. Optage aktivtet på skærmen
For det meste er for eksempel online spil og video noget, der foregår i real time. Men nu kan du faktisk optage det og se det senere. Når du er i gang med at spille, skal du bare trykke på Windows-knappen på tastaturet og G samtidig. Derefter følger du instruktionerne.

 

15. Gør opstarten hurtigere
Bliver computeren langsom, kan du gå ind i Task Manager og reducere antallet af programmer, der går i gang, når du starter computeren. Klik på Opstart, så kommer der en liste over alle dine programmer, samt hvilken effekt de har på computerens starttid.

Vælg de programmer, du ikke vil have til at starte hver gang og tryk den fra. Alt, der påvirker medium eller meget, kan du fjerne, selvfølgelig især programmer, du ikke bruger så ofte. Er der programmer, der bare sluger al energi, kan du lukke den ved at vælge den og vælge Luk ned. Husk dog at gemme først.

Se også: Guide til Windows 10