19 nye telefoner fra Alcatel
Alcatel ønsker at ramme bredt med deres udvalg af telefoner. De lancerer de mest simple modeller til folk, der blot ønsker at telefonere og SMS’e. Men de vil også præsentere markedet for en række højteknologiske modeller. Kim Vestergaard, ansvarlig for Alcatel i Norden og Baltikum-landene er ikke meget for at fremhæve den ene model på bekostning af de andre.
– Hvert segment er spændende, også de mest simple modeller, men hvis jeg endelig skal udråbe kongemodellen, så må det være 651. Den er naturligvis en one-touch-model, et trademark for Alcatel, så man med et klik kan benytte sig af de tjenester, som vi tilbyder. Funktionen talk-and- shoot, forventer vi især at vores brugere vil blive glade for, fortæller Kim Vestergaard.
Med talk-and-shoot kan du tage et billede, mens du taler i telefon, og så kan du med et enkelt klik sende billedet til den, du taler med. Derudover vil mindst 6 af de 19 modeller været udstyret med 3D-surround sound og stereohøjtalere.
Flere informationer og billeder af de nye modeller kommer senere.