196 produkter med Turbo-3G
Det er Global mobile Suppliers Association, også kendt som GSA, der har lavet undersøgelsen omkring det hurtigere Turbo-3G.
Man har ville afdække, hvorvidt der fandtes mobiler og andet udstyr, der kunne benytte de hurtige netværk. Samtidig har man set på operatører, og hvor langt disse var.
GSA er en sammenslutning af blandt andet Ericsson, Siemens og Nokia. Disse firmaer udvikler og opbygger mobilnetværker rundt omkring i verden.
Af de forskellige enheder med understøttelse af Turbo-3G, finder vi blandt andet 86 mobiler, 15 USB-modemmer, 39 pc-kort og bærbare pcere samt WLAN-routere. Af de mere sjove slags, finder man et digitalkamera og nogle media-afspillere.
73 procent af 3G-nettet benytter wcdma, det samme som blandt andet Sverige og Danmark. Der er på nuværende tidspunkt 98 operatører rundt omkring i verden, der har lanceret Turbo-3G.