2 år gammel telefon hitter stadig i USA

Den er gammel i gårde, men forbrugerne er forsat vilde med iPhone 3GS, og i USA er den stadig nummer to på listen over de mest populære telefoner.

2 år gammel telefon hitter stadig i USA

iPhone 4 er uhyre populær, og den et år gamle telefon ligger øverst på listen over de mest populære telefoner mange steder i verden. Men det sjove i denne lille historie er, at plads nummer to også besættes af Apple, der med den to gamle iPhone 3GS stadig har særdeles godt fat i forbrugerne. I hvert fald når det gælder USA, hvor denne undersøgelse er foretaget.

Det er også bemærkelsesværdigt, at 3GS’erens popularitet er til på trods af, at man i dag kun kan få telefonen hos en enkelt amerikansk udbyder.

I en ny undersøgelse konkluderes det, at Android for øjeblikket sidder på 52 procent af markedet for nysolgte smartphones mens Apple tegner sig for en markedsandel på 29 procent, hvilket er en lille fremgang i forhold til tidligere.

Mens Androids mange procent ligger spredt på en del enheder, så er det alene iPhone 4 og 3GS, der holder fanerne højt for Apple.

En af de helt store årsager til at den to år gamle 3GS kan ligge helt oppe på 2. pladsen er, at den er blevet en særdeles attraktiv entry-mobil, når det kommer til smartphonedebutanter.

Også i Danmark er det muligt at få en meget billig 3GS, og det er ikke mange uger siden, at vi skrev om tilbuddet fra 3, hvor man for 2.644 kroner over et halvt år kan få 8 GB-udgaven af iPhone 3GS.

Du finder det danske 3-tilbud her.

Kilde: AppleInsider

Det sidste nye

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. Redaktionen fandt det relevant at følge op på temaet. 22/8/2011 fulgte vi op med sagen; Apple fremlægger nye falske beviser mod Samsung – Artiklen kan læses her. Seneste nyt om tematikken kan du finde her.