20 millioner Windows-mobiler i 2008
Konkurrencen på mobilmarkedet er bestemt ikke blevet mindre de seneste par år, og specielt konkurrencen mellem styresystemerne på mobilerne er blevet større. Således har vi inden for de seneste to år set hele tre nye lovende smartphone-styresystemer i iPhones Mac OSX, Googles Android og ikke mindst Palms helt nye webOS. Nokia valgte ligeledes i fjor at købe Symbian for at strømline deres alle Symbian-mobilers styresystemer og gøre dem mere konkurrencedygtige. For at holde sig oven vande på markedet for mobile styresystemer skal man altså ikke sove i timen.
Selvom Microsoft med deres Windows Mobile nok er dem, der har gjort sig mindst bemærket i løbet af 2008 på smartphone-fronten, hvad angår nyheder i deres styresystem, er det dog alligevel gået dem ganske godt. Steve Ballmer kunne således under sin keynote på elektronikmessen CES i Las Vegas berette, at der samlet blev solgt 20 millioner mobiler med Windows Mobile i 2008.
Hvis Microsoft skal fortsætte med at sælge godt på mobilmarkedet i 2009, bliver det dog formentlig nødvendigt med en større opdatering af Windows Mobile, hvilket vi måske allerede for at se på Mobile World Congress i næste måned.