3 indleder samarbejde med højttaler-brandet Marshall
De nyeste produkter fra højtaler og – headsetproducenten Marshall kan fra i dag købes hos 3 takket være et nyt samarbejde mellem de to selskaber – og samarbejdet indledes med en ny højtaler.
Marshall har nemlig i dag løftet sløret for en ny højtaler, Stockwell II. Stockwell II har over 20 timers afspilningstid og Bluetooth 5.0-teknologi. Den beskrives som en transportabel højtaler men med en vægt på 1,4 kilo tager man den ikke lige med i håndtasken.
Marshall og 3 i samarbejde om højtalere og headset
David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3, forklarer, at udvidelsen af tilbehørssortimentet er et vigtigt strategisk skridt for 3.
”Vi har fokus på at holde en fornuftig balance i vores tilbehørssortiment, så vi både er i stand til at tilbyde budgetløsninger og high-end-produkter. Især når det gælder højttalere og høretelefoner, er det ekstremt vigtigt, at vores sortiment lever op til den kvalitetsbevidste kundes skrappe krav. Vi ved, at det er nogle seriøse musikelskere, vi har med at gøre,” siger David Elsass.
Han beskriver Marshalls produkter som “moderne klassikere”, og at det er ikke uden grund, at de har fans både blandt professionelle musikere og alle andre, der sætter pris på god lyd.
Se også: Priser på højtalere
Marshall headset og højtalere
Udover Stockwell II, der kommer i sort, forhandler 3 også højttalerne Acton II i sort og hvid og Kilburn II i sort, samt høretelefonerne Major III og Minor II, begge i sort. De nye højttalere og høretelefoner fra Marshall kan både købes online på 3.dk og i 3’s butikker landet over fra i dag, hvor man også kan købe andet tilbehør til ens mobil.
Se også: Nyheder om 3