3 samarbejder med Discovery om Dplay Sport

Med abonnement på Dplay Sport får 3’s kunder adgang til live-streaming på alle Discoverys 11 kanaler og et bagkatalog af programmer med rabat de første seks måneder.

3 samarbejder med Discovery om Dplay Sport

Teleselskabet 3 og Discovery Networks Danmark kan i dag løfte sløret for et nyt samarbejde, som føjer streamingtjenesten Dplay Sport til listen over tilvalgsmuligheder for 3’s kunder. Indtil 31. december kan kunder hos 3, der ikke tidligere har abonneret på Dplay, få 30 dages gratis adgang og de næste seks måneder til 99 kroner per måned.

 

Discovery kanaler i Dplay hos 3

Med abonnement på Dplay Sport får 3’s kunder adgang til live-streaming på alle Discoverys 11 kanaler og et bagkatalog af programmer fra bl.a. Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Canal 9, TLC, Discovery Channel og Eurosport 1 og 2.

Her kan de holde sig opdaterede på det nyeste realityindhold som ’Ex on the Beach’, krimiprogrammer som ’Profil af en morder’ og ’Forbrydelser der rystede Danmark’, reportager som ’Remee og Mathilde’, ’Beauty bosserne’ og ’Plastikkongerne’ samt udvalgte Superliga-kampe, Europa League og EM-kvalifikation, OL i 2020, masser af cykling, Grand Slam-tennis og meget andet.

Fra 18. november til 31. december kan kunder hos 3, der samtidig er nye Dplay-kunder, få 30 dages gratis adgang til Dplay Sport og de næste seks måneder til 99 kroner pr. måned. Herefter er prisen 179 kroner om måneden som normalt.

Se også: Find mobilabonnementer med streaming

 

3: Aftalen passer til vores kunder behov

”Vores kunder streamer film, tv og sport i stor stil, både ude, hjemme, direkte på mobilen og via routere og wi-fi-signal. De har vænnet sig til friheden til selv at vælge, hvilke kanaler og programmer de vil bruge deres tid og penge på. Derfor er jeg rigtig glad for samarbejdet med Discovery Networks Danmark omkring Dplay Sport, som giver vores kunder endnu mere godt indhold at vælge imellem, uden at de skal binde sig til særlige mobilabonnementer,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.

De seneste måneder har der været mange skriverier om den ophørte aftale mellem YouSee og Discovery Networks, hvor YouSee ikke længere ville lade Discoverys kanaler være en del af sine faste tv-pakker-  i stedet ønsker YouSee at de kan tilvælges af de kunder, der har lyst og behov for Discoverys kanaler. Det ønskede Discovery ikke at være med til og dermed ophører tv-aftalen mellem YouSee og Discovery ved årsskiftet.

Se også: Nyheder om 3

Flere nyheder om emnet

Siden vi publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 15/11/2019 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med artiklen Telia klar med eSIM til mobiltelefoner inden 2020 – Klik her. Få også seneste nyt om temaet her..