3G iPhone om tre timer
Hvis du ikke har tænkt dig at sidde foran tossekassen i aften, eller være ude og grille, så er Mobil sitet du skal være på. For om godt tre timer, går Apple-bossen Steve Jobs på scenen på World Wide Developer Conference i San Francisco, og vi vil tæt rapportere om udfaldet. Det sker klokken 19 dansk tid.
Udfaldet kan enten være om der som ventet bliver lanceret en iPhone med 3G-netværk indbygget, eller skuffende slet ikke bliver lanceret noget spændende. Foreløbig går de stærkeste rygter på at konference-talen vil byde på lancering af en 3G iPhone med nyt design, en kommende Apple Tablet og nye MacPros. Men hvad der helt præcist vil ske, kan I læse om nogle få timer.