50 pct iPhones synkroniseres aldrig
Vi er er nogle stykker, der bestemt ikke er utilfredse med den kommende iPhone-opdatering til iOS 5, og udsigten til at vi i fremtiden ikke behøver smække et stik i bunden af telefonen, vakte stor jubel blandt redaktionens iPhone-brugere, da den i forrige blev fremlagt på udviklerkonferencen WWDC.
En undersøgelse af brugerne, der henvender sig i en af Apple-butikkernes hjælpeskrank, som går under navnet Genius Bar, har vist, at op imod halvdelen af alle iPhone-brugere med problemer, ikke har opdateret iPhonen siden det oprindelige køb.
At det er så mange, kommer bag på os, men vi møder selvfølgelig af og til venner og bekendte, der endnu ikke har opdateret til iOS 4.3, og som bruger iPhonen, som de brugte den forrige telefon – der ikke skulle synkroniseres med noget som helst.
Andelen af usynkroniserede telefoner vil med iCloud og iOS 5 ændre sig markant, og inden længe vil alle iPhone-ejere have det nyeste styresystem, når det hele klares automatisk og via skyen. Vi glæder os til, at man endelig ikke behøver have en Android-telefon for at være med helt fremme på opdateringsfronten.
Kilde: electricpig