60 millioner programmer købt via Apples App Store
På kun en måned har Apple allerede solgt over 60 millioner programmer fra deres onlinebutik App Store, der har programmer til iPhone. Det skriver Wall Street Journal.
Til trods for, at de fleste downloadede programmer er gratis, så sælger Apple alligevel for cirka 1 million dollar om dagen. Apple scorer dog kun 30 procent af salgsindtægterne.
Steve Jobs siger til Wall Street Journal, at han aldrig har oplevet noget tilsvarende, når det gælder salg af programmer.