Acer Aspire S3 – test af ultra bærbar computer
_Side 2 Habil arbejdscomputer_
Habil arbejdscomputer
Styresystemet er Windows 7 Premium, og computeren kører på en Intel Core i7-processor med 1,6 Ghz. Sidstnævnte er nok det mest interessante, da den er afgørende for, hvor godt computeren arbejder.
Aspire S3 er naturligvis ikke verdens kraftigste arbejdscomputer, men der er tale om en rigtig habil arbejdscomputer, som nok skal imødekomme de fleste daglige arbejdskrav.
Der er selvfølgelig ingen problemer overhovedet med Office-programmer, mail, web, live-tv, musik, video og så videre. Billedredigering med for eksempel Photoshop klares fint, så længe der er tale om standard-redigering.
”Aspire S3 er naturligvis ikke verdens kraftigste arbejdscomputer,
men der er tale om en rigtig habil arbejdscomputer, som nok skal
imødekomme de fleste daglige arbejdskrav.”
Arbejder man med rigtig store RAW-filer, arbejder den hårdt, men de er slet ikke umulige at bearbejde.
Skærmen er 13,3 tommer stor med en opløsning med 1366 x 768 pixel. Den opløsning hører ikke til den bedste på markedet. MacBook Air har en noget større opløsning med 1440 x 900 pixel til deres 13,3 tommer store skærm.
Skærmen virker en anelse for reflekterende til, at man kan sidde over alt med den, i hvert fald udendørs, men indendørs er den intet at sætte en finger på. Skærmen er skarp og klar med rigtig god betragtningsvinkel.