Adobe klar med komplet Flash Player til mobiltelefoner

Flash Player 10.1 er den første version, der tilbyder fuld funktionalitet til brugere på alle slags platforme – herunder også mobiltelefoner.

Adobe klar med komplet Flash Player til mobiltelefoner

Med Flash Player 10.1 kan brugere nu benytte millioner af websites med rige applikationer og indhold fra browseren, blandt andet til spil, animationer, præsentationer og visualiseringer, e-handel, musik, video, lyd og meget mere.

Flash Player 10.1 er i dag allerede den mest populære gratisapplikation på Android Market, og bliver tilgængelig i en færdig version til smartphones og tablets, så snart brugere har mulighed for at opgradere til systemet Android 2.2 Froyo.

Flash Player 10.1 er også givet fri til Adobes partnere på andre mobile platforme for senere at blive tilgængelig på enheder, som bygger på Android, BlackBerry, webOS, Windows Phone 7 Series, LiMo, MeeGo og Symbian OS.

I løbet af de næste par måneder vil programmet både kunne downloades trådløst og leveres forudinstalleret på smartphones, tablets og andre slags enheder.

Blandt Adobes teknologipartnere, som understøtter Flash Player 10.1 fra start er ARM, Brightcove, Dell, Google, HTC, Intel, Microsoft, Motorola, NVIDIA, Qualcomm, RIM, Samsung, Texas Instruments, med flere.

Blandt medievirksomheder og indholdsleverandører, som understøtter Flash Player 10.1 er Viacom, HBO, CNET, MSNBC Digital Network, Turner, USA Network, Photobucket, Kongregate, Nickelodeon, Sony Pictures, Warner Brothers, CBS Interactive, South Park Studios, Armor Games, Mochi Media, Blitz, Odopod, JustinTV, AgencyNet, Atlantic Records med flere.

Disse selskaber er også begyndt at optimere sit Flash-indhold for at kunne tilbyde den bedst mulige oplevelse på små skærme, blandet andet via forstørrede knapper til interaktion og layout, som er tilpasset mobile skærme.

Demonstrationsvideoer, som viser hvordan Flash Player 10.1 kører på forskellige slags enheder, blandt andet smartphones og tablets, findes på

www.adobe.com/devnet/devices/demos

.

Den nye funktion til Smart Rendering betyder, at Flash-indhold kun afspilles, når det er synligt på skærmen, hvilket mindsker CPU-belastningen og batteriforbruget. I standby kan Flash Player automatisk standses samtidig med at enhedens pauseskærm aktiveres.

Flash Player 10.1 forventes at være tilgængelig i færdig version til brugere i forbindelse med opgradering til Android version 2.2.

.