Adobe Photoshop.com Mobile klar til danske iPhones

Med Photoshop.com giver Adobe nu også iPhone-brugere mulighed for nem fotoredigering og billedarkiv. Programmet er nu også tilgængeligt til danske iPhones.

Adobe Photoshop.com Mobile klar til danske iPhones

Adobe Photoshop.com Mobile til iPhone, som for nyligt blev præsenteret i USA, kan nu downloades i alle lande, hvor der findes en iPhone App Store – heriblandt Danmark. Applikationen er gratis og gør det muligt at lave lidt simpel billedredigering, vise og dele billeder direkte over sin iPhone og gemme billederne med Photoshop.com.

LÆS ARTIKEL: Vi har prøvet Adobe Photoshop til iPhone

Med applikationen kan man bl.a. beskære og rotere billeder, ligesom man kan udnytte de mere kreative muligheder med effekter og filtre. Hele samlingen kan lagres på Photoshop.com, og sendes videre direkte fra applikationen.

Indtil videre findes applikationen udelukkende på engelsk.

Hentet 3 millioner gange

Adobe Photoshop.com Mobile til iPhone har i flere uger ligget øverst på Apple App Stores liste over de mest populære gratisprogrammer og er indtil videre blevet downloadet mere end tre millioner gange i USA og Canada.

Mere til stoffet

Siden redaktionen publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Redaktionen fastholdt sit fokus på emnet. 30/11/1999 gik vi videre med nyheden; Navigon MobileNavigator klar til gamle iPhones og iPod Touch – Læs den her. Se de seneste nyheder om emnet her.