Adobe Photoshop Mobile til Android kan nu fås i Danmark

Adobe tilbyder nu enkel billedredigering til Android-mobiler over Photoshop.com

Adobe Photoshop Mobile til Android kan nu fås i Danmark

Adobe Photoshop.com Mobile for Android, som for nyligt blev lanceret i USA, kan nu også downloades i alle lande, hvor Android Market er tilgængeligt – deriblandt Danmark.

Enkel billedredigering

Med Photoshop.com Mobile til Android får man mulighed for at organisere, redigere og dele billeder.

Programmet indeholder grundlæggende redigeringsværktøjer som beskæring, rotation og farvejustering samt en billedvisningsfunktion, som giver overblik og gør det nemmere at søge på billeder.

Online-fotoalbum

Brugeren har også adgang til hele sit fotoalbum på Photoshop.com og kan dele alle billederne over e-mail fra telefonen.

Tilgængelighed

Adobe Photoshop.com Mobile til Android kan downloades gratis i alle lande, hvor der er adgang til Android Market – hvilket også vil sige Danmark. Applikationen findes i første omgang kun på engelsk.