Advarsel: iPhone 3G kan gå op i flammer
Apples ellers populære iPods og iPhones får i disse dage en del dårlig omtale i pressen. Først kom flere historier om iPhones med dårlige 3G-forbindelser og mystiske revner, siden eksploderende iPod Nano’er og nu er der sågar rapporter om brændende iPhones.
Angiveligt kan iPhone nemlig overophede ved at ligge og lade op natten over. Det er i hvert fald sket for en håndfuld personer, senest svenske Emil Ahlén, skriver svenske Aftonbladet.
Emil Ahlén havde netop sin iPhone til opladning natten over og det resulterede i en smeltet oplader og ledning.
– Det var rent held, at telefonen lå på gulvet og ikke i sengen som den plejer, så havde det kunnet ende med en katastrofe, fortæller Ahlén til aftonbladet.
Flere andre brugere rapporterer også om unormalt varme enheder, blot ved almindelig brug.
Apple har ikke villet kommentere sagen officielt. Telia i Sverige vil dog gerne fortælle, at de ikke har hørt om sådanne tilfælde med iPhones før.
Kilde: Aftonbladet
Historien efterfølgende
Sagens videre forløb om emnet. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 30/11/1999 rettede vi nyt fokus på sagen med nyheden Test: iPhone 3G er fejlfri – Den næste artikel om emnet finder du her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om iPhone..