Afsløret: Her er de vigtigste specs for Sony Xperia Z1 Honami
Det er ingen hemmelighed, at Sony Xperia Z1 Honami bliver lanceret på IFA-messen i Berlin i morgen. Mange specifikationer er allerede blevet lækket, men nu er der kommet endnu flere til.
Det er sitet xperiablognet , der har fået fat i en fuld pressemeddelelse om Xperia Z1.
Hovednummeret er i telefonen er kameraet. Det vil være på 20,7 megapixel med Exmor RS CMOS optik.
Optikken er Sonys egen G-optik med 27 millimeter vidvinkel og f2.0 aperture. Kameraet vil også blive udstyret med “BIONZ for mobile”, der håndterer den efterfølgende billedproces. Sony fortæller, at den kommer med en masse kamera-apps fra start, blandt andet Info-Eye, Augmented reality, Timeshift burst og Social Live.
Sony siger, at test viser, at Xperia Z1 generelt tager de bedste billeder, når det drejer sig om smartphones. Det skal vi nok tage med et gran salt ind til vi selv får mulighed for at teste og bedømme det.
Telefonen får også en ny funktion ved navn All Sync, hvor man kan uploade ubegrænset antal billeder til skyen.
Skærmen bliver 5 tommer stor med 1980 x 1080 pixel. Skærmen er af typen TFT og TRILUMINOS.
Den vil også være vandafvisende som mange af Sonys modeller er det.
Der sidder en 2,2 Ghz quad core-processor af typen Qualcomm Snapdragon 800 i Xperia Z1, 2 GB RAM, 16 GB intern hukommelse og plads til hukommelseskort af typen micro-SD.
Læs flere Sony nyheder her.
Batteriet vil være på 3.000 mAh.
Xperia Z1 måler 144 x 74 x 8,5 millimeter og vjer 170 gram. Den kommer med Andoid 4.2.2 og kan købes i tre farver – sort, hvid og lilla.
Sony Xperia Z1 er klar til salg allerede i denne måned, oplyser Sony selv. Prisen er dog ikke nævnt, men mon ikke den lander tæt på de 5.000 kroner.
Mobil klar i flot interaktiv tablet-udgave til iPad og Android-tablets.