Alt dette kan iOS 6

Så har Apple præsenteret det nye iOS 6. Læs alt om det her.

Alt dette kan iOS 6

iOS 6 kommer til iPhone, iPad og iPod. Nogle af de nye funktioner er ny kort-funktion med Apple-designede kort, og dermed er det farvel til Google Maps i iOS.

Med det nye kortsystem for man rigtig GPS-vejledning og det der ligner et flot Flyover-view, hvor man kan få overblik over et område.

 

Man får trafikinfo i realtid og man kan få alternative ruter til den rute, man allerede kører på. Derudover vil der være masser af søgemuligheder til steder, man vil hen.

 

Der er kommet nye Siri-funktioner til, så man lettere kan få adgang til sportresultater, restaurantanbefalinger og filmoversigter. Siri kommer nu også til en række nye lande, men desværre er dansk ikke blandt de nye sprog.

 

Læs alt om de nye MacBook Pro her.

 

Siri kommer således nu på engelsk, fransk, tysk, japansk, spansk, italiensk, koreansk, mandarin og kantonesisk. Siri er optimeret til brug i 15 lande, oplyser Apple.

 

Siri vil også kunne bruges til Facebook og Twitter. Med funktionen Eyes Free vil man kunne bruge iPhone helt og holdent via stemmen og Siri.

 

Facebook bliver bedre integreret med kontakter og kalender, og man vil blandt andet kunne opdatere Facebook direkte fra beskeder, Siri og Facebook-optimerede apps som Foto, Safari og Maps.

Den nye Passbook-app er tænkt som stedet, hvor man samler alle sine billetter, boardingbilletter, koncertbilletter og så videre. Også værdikuponer kan bruges med Passport, og når man kommer ind i en butik, man tit handler i og har en værdikupon, så får man automatisk besked om, at man kan købe med rabat i butikken.

Passport kan også sige til, når det er på tide at gå til gaten i lufthavnen, hvis du altså har din flybillet i Passport-appen.

Med Guided Access tilføjer Apple nogle nye læringsmuligheder til den mobile verden. Den nye app giver for eksempel mulighed for at udføre test mobilt eller hjælpe handikappede med at uddanne sig.

 

Derudover  bringer iOS 6 forbedringer af Safari med blandt andet iCloud-faneblade – man kan altså åbne en webside på mobile og så automatisk fortsætte læsningen på computeren fra samme side. Man kan også læse websider i offline-tilstand, ligesom med for eksempel Samsung Galaxy S3.

 

FaceTime er nu ikke kun låst fast til brug via Wi-Fi, videosamtalefunktionen kan nu også bruges over det mobile internet.

Man kan oprette VIP mailbokse, så man hurtigere kan læse beskeder blandt ens VIP-venner.

 

Det er blevet lettere at afvise samtaler med en hurtig besked, tilføje en ring-tilbage-husker eller opsætte en Forstyr ikke-besked.

 

iOS 6 kommer til iPhone 4S, iPhone 4, iPhone 3GS, den nye iPad, iPad 2 og iPod touch (4. generation) til efteråret, formentlig september eller oktober.

Sagen er ikke slut

Redaktionen følger op med den seneste udvikling om emnet. Redaktionen kørte videre med bolden. 29/5/2012 blev sagen bragt videre med artiklen Kommentar: Apple skyder sig selv i foden med 16:9-skærmKlik her for at læse artiklen.. Vi følger op på emnet. Se seneste nyt her.