Android 9.0 P – nye funktioner og muligheder
Google I/O 2018 handler om mange ting, særlig Android og nu er turen kommet til den nye Android 9.0 P. Google ønsker at gøre Android, og dermed mobiltelefoner, smartere.
Android 9.0 P skal være smartere
For eksempel ‘Adaptive battery’, en funktion, der regner ud, hvilke apps det er nødvendigt at bruge energi på og derved optimere batteriforbruget.
Også lysstyrke bliver der arbejdet på med Adaptive Brightness, så funktionen i langt højere grad end nu tilpasser lysstyrken.
Predictive apps har været en succes, med Android 9 kommer App Actions, hvor telefonen ikke blot ved, hvilke apps man gerne vil have adgang til men også forstår, hvad man vil bruge appen til.
Slices er en ny funktion, der viser en del af det, der kan være en relevant app i forhold det, man søger på.
Se også: Sammenlign priser på Android telefoner
Simplere Android 9.0 P
Android brugerfladen bliver mere simpel, blandt andet ved lettere og hurtigere at skifte mellem apps og ikke mindst relevante apps. Man vil også kunne bruge hjem-knappen til at swipe med åbne apps.
Volumenfunktionen er der også arbejdet med på Android 9.0 P, så det er lettere at tilpasse lyden.
Se også: Guide til Android
Vil gøre dig mindre afhængig af mobilen
Over 70 procent af alle mobilbrugere ønsker hjælp til at blive mindre mobilafhængige. Et nyt dashboard vil kunne vise dit forbrug på mobilen. Så kan man se, hvornår og hvor lang tid man bruger på en app.
App timer er en funktion, man kan bruge til alle ens app. Så kan man sætte en timer, hvor man får besked, hvis man overskrider en tidsgrænse man har sat. Shush er en anden funktion, der skal give mobilro. Vender man mobilen med skærmen ned mod bordet, slås lyde fra notifikationer fra.
Wind down er en funktion, der gør telefonens skærm grå ved sengetid. Det anstrenger hjernen mindre og skulle også brugerne til at bruge mobilen mindre, da man ganske enkelt ikke gider kigge på en grå skærm.
Hent Android P beta
Du kan allerede i dag hente Android p Beta til blandt andet Nokia, Sony og OnePlus telefoner, men ikke Samsung og Huawei.
Se også: Nyheder om Android 9.0 P