‘Android for wearables’ er snart klar fra Google
Vi har kun set toppen af isbjerget, når det gælder wearables eller bærbare gadgets som FitBit, Sony SmartBand, Galaxy Fit, Google Glass og så videre. Det er i hvert fald hvad vicedirektør for Android, Chrome og Apps hos Google, Sundar Pichai, tror.
Det giver han udtryk for i et interview med The Guardian.
Derfor kommer de senere på måneden med første version af ’Android for Wearables’, så udviklere verden over for alvor kan tænke bærbare gadgets ind i udviklingen.
“Når vi tænker på wearables, så tænker vi på det som en platform. Vi ser en verden af sensorer. Sensorer kan være små og kraftfulde og samle en masse informationer, som kan være nyttige for brugerne. Vi ønsker at bygge den rigtige API til denne verdens sensorer”, lyder fra fra Pichai.
Prissammenligning: Bedste pris Nexus 5 – spar op til 3.000 kroner
Indlysende nok ser han smartwatch og fitness-dimser som de mest populære kategorier, men han håber, at den nye udviklerkit kan være med til at fremdyrke nye kategorier.