Android, iPhone, Meego, Symbian eller Windows Phone – hvilket styresystem er til kvinder?

I flere år har gadgetinteresserede mænd positioneret sig som Apple-freaks, Windows-nørder, Symbianere eller Fandroids. Kampen om systemerne har hidtil ikke tiltrukket sig samme opmærksomhed hos det andet køn, men den tid er ved at være forbi. Mobils kvindelige freelancer kommer her med et bud på, hvilket styresystem der tiltaler hende mest.

Android, iPhone, Meego, Symbian eller Windows Phone – hvilket styresystem er til kvinder?

Symbian Belle – klassens stille pige

Symbian er overraskende nok det mest udbredte i verden, selvom man sjældent hører særlig meget om det. Men sandheden er, at der stadig sælges en del Nokia-telefoner med systemet, og at den finske producent stadig har en trofast kundeskare på verdensplan.

Nem opstart
Man bliver spurgt som det første, om man vil sætte sin mail op som widget på startskærmen, når man giver sig i kast med Nokia 700, som er den telefon, jeg tester systemet på.

Her kan man vælge mellem de mest kendte mailsystemer, for eksempel Yahoo, Hotmail, Gmail og andre. Opsætningen foregår automatisk med mine konti Hotmail og Gmail, hvor jeg bare skal indtaste adressen og adgangskoder. Systemet klarer resten.

Import af kontakter
Det tog mig lidt tid at finde rundt i programmenuen, fordi det ikke er specielt intuitivt bygget op. For eksempel troede jeg, at jeg skulle i indstillinger for at importere kontakter. Det skulle jeg ikke, jeg skulle i telefonbogen.

Den letteste måde at importere kontakter på er at synkronisere med sin Ovi-konto. Har man ikke sådan én, er det næstbedste at importere fra SIM-kortet. Jeg forsøgte med den indbyggede funktion ”skift telefon”, hvor Nokia 700 via Bluetooth skulle få kontakt med min nuværende telefon med Android. De to ville dog ikke snakke sammen via Nokias program, men efter lidt flid lykkedes det mig at sende kontakterne via programmet Bluetooth File Transfer fra Android Market. (Det giver altså ikke point i Symbians favør).

Facebook-app mangler
Nogle systemer kan importere kontakter via Facebook, men Symbian kan ikke. Facebook findes heller ikke som app til Symbian. Man kan downloade Facebook via Nokias markedsplads Ovi, men det er reelt kun en internetgenvej til Facebooks mobile hjemmeside. Til gengæld kan man lægge Facebook som widget på startsiden. Denne er dog ret lille og giver ikke særligt overblik.

Ingen tilbageknap
Jeg savner en fast tilbageknap. Der dukker af og til tilbageknapper op i telefonens menuer men ikke altid. Derfor er jeg ofte henvist til at gå helt ”hjem” for at komme ud af en menu.

Indbygget app-killer
En smart funktion er den indbyggede app-killer. Holder man hjemknappen nede, vises alle åbne programmer, og de kan lukkes med et enkelt klik. Når det altså virker, for nogle gange lukkes kun halvdelen.

God browser
Der er mange valgmuligheder i browseren, for eksempel til opsætning af bogmærker. Kopier/indsæt tekst er nemt og intuitivt – faktisk noget af det bedste, jeg har prøvet. Browseren tilpasser teksten til skærmen, så det er let at surfe, og browseren er hurtig til at åbne nye sider.

Svært at finde rundt
Jeg har været inde på det før, men det er svært at finde rundt i menuerne, som i praksis er alenlange lister, der ser ud til at være tilfældigt opbygget. Man skal ofte trykke sig langt ind i menuerne for at ændre en indstilling.Symbian

Gør mobilen personlig med widgets
Det er let at tilføje nye widgets og genveje. Man laver et langt tryk på startskærmen og får derpå en oversigt over widgets og programmer lige til at klistre på startskærmen. Faktisk lettere end på min nuværende Android.

Forskellige baggrunde til hver skærm
Det er fedt, at jeg kan vælge forskellige billeder som baggrund til hver startskærm. Ikke som på min nuværende Android, hvor baggrunden bliver ”strakt ud” over alle fem skærme. Det er rigtig fedt gjort, Nokia!

Konklusion
Browser og tilpasning er generelt gode ting ved systemet. Jeg kan godt lide, at man kan sætte forskellige baggrunde til hver startskærm. Desværre er det svært at finde rundt i menuerne, som virker rodede og gammeldags. Import af kontakter er besværligt, og der er ikke specielt mange apps til systemet. Det er fedt, at der er widgets til startskærmene, men der er ikke gjort ret meget ud af dem, og dermed er de jo en lidt overflødig feature.

Mere til fortællingen

Siden vi bragte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Redaktionen kunne ikke lade sagen ligge. 3/4/2012 kom der nyt i sagen med artiklen 3 lancerer anderledes Wi-Fi-routerKlik her og læs artiklen.. Tjek de seneste nyheder om emnet her.